En samling af digte om bevidsthedens uendelige strøm og utrættelige tilstedeværelse
Livets to konstanter
Benjamin Franklin skulle i sin tid have udtalt, at det eneste, vi kan være sikre på i livet, er, at døden indtræffer, og at vi skal betale skatter. Havde han udtalt de famøse ord i dag, kunne han have inkluderet bevidsthedens uendelige strøm og det dertilhørende tankemylder for det senmoderne menneske. Her melder sig konstanter som vasketøj, besøg i supermarkedet, diskussioner om hvad man skal have at spise til aftensmad, klimasnak, femisnak, nazisnak, babynavne, bureaukratiets uendelige labyrinter, affaldssortering, psykologsamtaler, russisk propaganda og kampen om at undgå Game of Thrones-afsløringer, før man har set det seneste afsnit. Emner vi er mere eller mindre konstant bevidste om, og som påvirker vores daglige virke; emner som vi skal tage stilling til eller have meninger om.Eller måske havde Benjamin Franklin blot henvist til Eiríkur Örn Norðdahls Oratormonologer. Monologerne er en samling af digte af mere eller mindre prosaisk art, som præsenterer et digterjeg, der farer vild i mikro- og makrokosmiske selvmodsigende tendenser og meninger. Digterjeget forsøger, hånd i hånd med læseren som monologerne blotlægges for os, at danne sig et overblik over en verden, der virker frygtelig svær at få til at give mening.
Norðdahls to konstanter
Hvert digt har en titel begyndende med ”Digt om…” efterfølgende forskellige emner, såsom EM 2016, litteratur, kærlighed, situationen i Gaza, befolkningstilvækst, poesiens retorik, kebab, ansvar, og prioriteringer. Ligeså ender hvert digt – med en enkelt undtagelse – med ”Og så videre og så videre.” Imellem disse to konstanter opleves et bombardement af ord og stemninger, en tsunami af imperativer. Hele ens følelsesregister vækkes til live og udfordres i et væld af modsætningsfyldte hentydninger og paradoksaliteter, som opleves i livets blotte tilværelse.
Norðdahl rækker os en hånd med de to af sine egne tekstlige konstanter ”Digt om…” og ”Og så videre…” og skaber en ramme for vores læsning, idet vi dykker ned i alle mulige, og vores alles mulige bevidstheder. Rammen fremstår som en forankring i noget vel- eller bekendt, uden om det mentale spind vi risikerer at fare vild i. Rammen er noget kærkomment velkendt at forholde sig til i vildfarelsen; noget der holder os forankret i en havn, så vi ikke går til grunde i det ombruste tekstuelle hav – jeg undskylder den gentagende maritime metaforik – som monologerne udgør.
Forfatteren formår i løbet af et enkelt digt at lede og vildlede læseren via sproget. Han forfører os med tanker om forandringer og progression, som f.eks. i ”Digt om revolutionens klare krav”:
Vi protesterer i køkkenet og lærer børnene at den der ikke udviser solidaritet får ingen aftensmad. Neoliberalisterne kan måske tage frokosten fra os men aftensmaden er vores. Den er der ingen der bestemmer over. Den der revolutionerer sidst ler bedst.
Og så videre og så videre.
Men vi føres i uføre, og vi befinder os efter endt digt mere vildrådige, end før det er påbegyndt. Teksten antager en form for magt, og på forunderlig vis udstiller den vores sprog til samtidigt at være magtesløs. Sproget antager en tvivlsom størrelse i de vidtløftige og omfattende tekstuelle ekskursioner, og vi sidder tilbage med en tom ramme; en konstant i menneskets tilværelse.
Salgstalen
Periteksten, det man på dansk vil kalde teksten på bagsiden af bogen, beskriver monologerne til at være ”morsomme, satiriske, bevægende, oprørende og anfægtende, rablende talestrømme…”, og det er svært ikke at være enig. Særligt med den anfægtende del.
Har du behov for at kunne sige, at du har læst smal litteratur fra Island, så er Oratormonologer ikke blot et godt begyndelsessted, men måske ligefrem en nødvendighed. For Oratormonologer: om små og store samfundsspørgsmål fremstår på ingen måde som et ’smalt’ værk – som skaber anledning til en anden diskussion – men favner både bredt og dybt. Norðdahl har skrevet et klassisk værk i litteraturkritiske øjne, som er let at gå til for enhver læser, der ønsker sig grotesk galskab og rædselsvækkende morskab.
Eiríkur Örn Norðdahl: Oratormonologer
Forlaget Torgard
2018
Læs mere på forlagets hjemmeside her