Vi er vel helte er Liv Nimand Duvås debutroman, der på trods af det tunge og sentimentale emne formår at bringe en skarp, nøgtern og menneskeligt funderet fortælling til live. Bogen er et tveægget sværd af modsætning, kærligheden og vreden mod faren, der fremstår utrolig realistisk og troværdig.
Der er grader af forfald
Alkohol er noget, som de fleste danskere, når de vokser op, får et indgående kendskab til. Børn stifter tidligt bekendtskab med det, når de voksne holder fødselsdage, julefrokoster og andre sammenkomster. Når man så kommer i 14-15 års alderen, ja så begynder man selv at bruge alkohol som socialt bindemiddel. I bund og grund er alkoholkulturen i Danmark meget indgroet i socialiseringen af i den unges vej ind i voksenlivet. For nogle mennesker bliver alkoholen med tiden til andet end en social isbryder og stimulans til festlige lejligheder. For nogle bliver det ganske enkelt det retningsgivende i tilværelsen. En ulige kamp mod indre dæmoner, hvor alkoholen bruges som våben mod disse, samtidigt med at selvsamme selvmedicinering giver føde til dæmonerne. En gordisk knude i alkoholikerens sind. Der kan fortælles om mange kranke skæbner gennem historien forårsaget af et misbrug af alkohol. Det er en sådan krank skæbne, der på fineste vis er blevet fortalt i Liv Nimand Duvås debutroman Vi er vel helte, som er ude på Forlaget Kronstork.
To forskellige liv
I første kapitel møder vi den unge kvinde Billie, der dagen efter en stor politisk demonstration og efterfølgende våd nat i Berlin vågner op og flyver til København for at identificere sin fars lig. Romanens nutid er sat for derefter at blive ført over i tableauer og fragmenter af minder om faderen og Billies opvækst. Gennem disse erindringer, der tager læseren på en nærværende og usentimental beskrivelse af opvæksten med en far, der er alkoholiker, bliver man ført frem til nutiden igen. Farens liv som musiker er samtidig et liv med uhæmmet indtag af alkohol, der i kreativiteten og 70’ernes frihedsidealers navn legitimeres konstant. Men som hovedpersonen Billie, der fremstår som en stærk og politisk bevidst kvinde, selv udtrykker det over for faren: ”Jeg har lyst til at sige, at anarki som politisk filosofi ikke har noget at gøre med en flok skæve kulturhippier, der ikke kan tænke på deres egen selvudvikling.” Sådan skaber Liv Nimand Duvå, gennem sine sproglige finesser og udtryk, en særdeles bevidstgjort karakter som hovedperson. Billie er fanget i sit overobservante jeg konstant med sindet orienteret på faderens tilstand og velvære, samtidigt med at hendes overskud og modenhed ikke vendes mod sit eget velvære.
Opvæksten med misbrug – og kærlighed
At personer tæt på en misbruger ofte glemmer sig selv, midt i omsorg for og opmærksomhed på den pårørendes tilstand, er almenkendte psykologiske problemstillinger. Men Vi er vel helte er ikke faglitteratur, men derimod skønlitteratur i sin fineste form. Med sin debutroman formår Liv Nimand Duvå på dygtigste vis at skabe liv til en fortælling gennem sproget og karaktererne. Noget af det skønlitteratur kan, modsat meget faglitteratur, er at skabe en mere eftertænksom og virkelig følelse af indsigt i menneskelig forskellighed og ensartethed. På den måde kan man sige, at skønlitteratur kan være i stand til at vise nogle fællesmenneskelige følelser, tanker, handlinger og til tider mangel på samme. Identitetsdannelse gennem den litterære læsning. At det så samtidig giver adspredelse og oplevelser, er ikke noget, man skal undervurdere. Med sin debutroman har Liv Nimand Duvå givet læseren mulighed for at få en læseoplevelse af høj kvalitet.
”De afgiftede sidder ved hovedindgangen. De venter på deres pårørende. Mælkehvide hinder flyder ud over pupillerne i deres øjne. Deres krøllede ansigter er nyvaskede, og de er trukket i deres fineste af det afslappede tøj, de har taget med herop. ”
Gennem romanen bliver man fanget af den helt særlige sproglige tone hos denne debuterende forfatter. En tone, der er kontant og konstaterende i sin grundform, men uden på noget tidspunkt at blive kynisk eller fremmedgørende.
Kontant sproglig afregning
Den konstaterende Du-form, som Duvå benytter sig af i romanen, giver forståelsesrammen en helt anden påvirkning af læseren. Sproget er nærværende i sit udtryk og forfalder på ingen måde til overdreven sentimentalitet eller selvhævdelse, sådan som det ellers kan være tilfældet ved den type romaner. For dette er ikke en fortælling om et mælkebøttebarn, der gennem umenneskelig styrke og personlighed bryder den sociale arv og efterfølgende lever et fabelagtigt liv. Ikke at der nødvendigvis er noget galt med disse typer af fortællinger, der til stadighed kan virke inspirerende og være fascinerende læsning, men grundet dens trend i tiden er set mange gange før. Vi er vel helte er heller ikke det modsatte af denne trend, men derimod noget helt tredje. En beskrivende roman, der med stor menneskelighed og styrke, giver læseren indblik i den dobbelte følelse af kærlighed og svigt, som hovedpersonen Billie føler.
”Jeg strækker hånden længere ud i rummet, men jeg vil ikke komme dig i møde. Det kan ikke altid være mig, der skal komme dig i møde. De første skridt må du selv tage, du må i det mindste lige vise, at du kan gå bare lidt selv. Så skal jeg nok støtte dig, så skal jeg nok holde dig under armen og føre dig ud gennem den medicintunge lugt, gennem den fjernsynsoplyste fællesstue og ud i gårdhaven. ”
De præcise formuleringer er nærmest skåret perfekt. Ingen former for poetiske eller litterære eksperimenter i overflod, der ganske givet gør sig bedre i andre litterære sammenhænge. Men sprogets præcision klæder denne hårde og følelsespræget handling med en smuk nøgternhed og realisme.
Velkendt fortælling i ny form
Emnet for historiens progression har været brugt flittigt gennem nyere tids skønlitteratur. Men Liv Nimand Duvå har med Vi er vel helte bragt en ny sproglig kant ind i en velkendt fortælling om en opvækst med hårde odds. Den præcision og skarpt skårne nøgternhed, som jeg-fortælleren Billies stærke karakter bliver båret frem på, efterlader et på flere niveauer mere menneskeligt litterært billede af en opvækst med misbrug og svigt end et mere oppustet sentimentalt sprogbrug. Grundlæggende kan jeg kun anbefale, at man læser Liv Nimand Duvås debutroman Vi er vel helte, da den sprogligt og fortællingsmæssigt er et pragteksempel på, hvor stærkt skønlitteratur kan påvirke mennesket.
INFO
Forfatter: Liv Nimand Duvå
Titel: Vi er vel helte
Forlag: Kronstork
168 sider
Bogen kan købes på forlagets hjemmeside her
Trackbacks/Pingbacks