ANTOLOGI: Søren Petersen & Christian Bretton-Meyer, Sternberg, Rasmus Halling Nielsen, Maja Lee Langvad, Anders Abildgaard, Palle Sigsgaard, Theis Ørntoft, Amalie Smith, Julie Sten-Knudsen, Mia Degner, Louise Juhl Dalsgaard, Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn, Morten Chemnitz og Yayha Hassan. Således lyder navnerækken, der klinger mere eller mindre velkendt i læserens ører; men hvad kan man egentlig bruge denne antologi til?
Antologiens princip
Jonas Rasmussen (udvælger og oversætter red.) indleder antologien med et forsvar. Først af den danske poetiske scene som mere gunstig end den svenske, og for, hvordan de respektive digtere er udvalgt. Han slår på 10 års erfaring med at oversætte dansk litteratur, og skriver bl.a.: ”… upplever jag att den danska poesin är stark och slagkraftig – den gör sig höed – men ganska sällan når den över sundet.” Der er altså en ganske god grund til, at antologien er blevet til: en nødvendighed for at sprede den danske lyrik på den anden side af sundet.
I forordene bliver der også tolket, både på digtene og debatten om fx ”Generation etik”. Det er interessant for læsere, der ikke nødvendigvis kender så meget til problematikkerne og diskussionerne i og om den danske litteraturscene. Det iscenesætter også antologien som et stykke viden, hvilket er et stort plus. Selvfølgelig kan man altid diskutere, hvor ’partisk’ man skal læse digte, men for læseren, der ønsker forhåndsviden, er det nogle gode og vigtige forord.
De 180 sider, som er antologiens omfang, er resultatet af ca. 3000 læste sider. Det må siges, at der har været en vis grundighed over udvælgelsen af digte og digtere. Men man kan altid diskutere tilvalg og fravalg, især med henblik på, at Ellerströms Forlag sidst udgav en antologi i 2002 med dansk lyrik, hvor det sikkert kunne være mere gavnligt, at afstanden mellem udgivelserne var mindre. På den anden side er det i det hele taget fantastisk, at den danske lyrik bliver oversat; og der er ingen tvivl om, at der ligger et stort stykke arbejde bag.
Kendte ord i nye klange
For en dansk læser er det især, ’det at læse digtene i nye sammenhænge’, der er interessant. Digte man måske har læst og elsket på dansk, kan få helt nyt liv og en ny rytme ved at være trykt på svensk. Desuden også det at man kan læse dem mere eller mindre uafhængige af de ydre omstændigheder, der omgav deres udgivelser i Danmark. Her tænker jeg især på al den omtale Yayha Hassan fik, der ikke havde noget med digtene at gøre. Måske kan man løsrive sig lidt fra dét og i stedet fokusere på ordene. For i sidste ende er digternes ord vigtigere end deres og mediernes udlægning af personen bag (hvilket i sig selv er et interessant emne).
For et års tid siden læste jeg Mia Degners En lodret drøm (Gyldendal, 2012) med stor fornøjelse. Når litteraturnørden får lov at træde til, er det en spændende oplevelse at se ordene på ny og fx læse digtene højt på et halvgebrokkent svensk. Som fx dette digt:
Du släpade själv din egen smärta efter dig som ett
hus
i luften och
du skulle aldrig ha varit
mitt
hem
Selvom forskellen ikke altid er specielt stor, ændrer jeg rytme i min læsning – samtidig får jeg lyst til at hive den danske udgave af værket frem og se, hvori forskellene ligger. Det er altså også en funktion ved antologien; at jeg genopdager den litteratur, jeg har læst tidligere. Den skaber en lyst til genfordybelse og nyfortolkning af de værker, der tidligere har sat sine mærker i mig.
Hvad bruger man sådan en antologi til?
En god antologi, som denne er, kan bruges til mange ting i forskellige sammenhænge. Den kan bruges, som skrevet ovenfor, til at genopdage lyrik man tidligere har læst – eller som en introduktion til forfattere man ikke kendte i forvejen.
Den kan også bruges til at italesætte forskellene mellem dansk og svensk lyrik. På grund af forordene sættes den danske scene i relief i forhold til den svenske scene. Både ligheder og forskelle, fordele og ulemper samt debatter.
Desuden kan den bruges på de danske gymnasier som en introduktion til det svenske sprog. Mange biblioteker har allerede den danske udgave af det enkelte værk, dvs. at ’oversættelsen’ allerede ligger klar, og det er en god indgang for den studerende til det svenske sprog. Bagefter kan man så arbejde med de svenske forfattere. Der er altså et gymnasieforløb i denne antologi også.
Der er helt sikkert en relevans i at læse denne antologi for en dansk læser, om end ikke for andet, så i det mindste for fornøjelsen af at sætte sig ind i et andet nordisk sprog. Jeg slutter denne omtale med ord fra Julie Sten-Knudsen fra Hjem er en retning (Gyldendal, 2011):
Idag
var en helt vanlig dag. Toaletten
ville inte spola, skrivaren
ville inte skriva ut, annars
intet nytt. Jeg är så långt bort
från dig att jag nästan kan
allt.
INFO
Kan fx købes til 150,- her.
