Endnu en gang hiver Forlaget Sidste Århundrede en litterær pragtkanin op af hatten. De har gjort det til deres primære formål at berige den kræsne og nysgerrige læser med glemt, hengemt eller overset litteratur. En antisemits erindringer af Gregor von Rezzori er ingen undtagelse. I bogen skorter det ikke på kompleksitet, hvad angår historiske emner, men også person- og oplevelsesskildringer er af meget høj kvalitet.

 

Det tydeligt irrationelle og det skjulte rationelle

Nogle tilbøjeligheder i menneskets handlinger, tanker og følelser kan siges at være rationelle. Andre er stik modsat irrationelle. Dermed ikke sagt, at det så kan stilles op som enten sunde eller usunde. Nej, det drejer sig om kompleksiteten ved menneskets identitetsdannelse. Men hvad gør det ved os, hvis vi bliver konfronteret med, at visse følelser eller holdninger vi ikke deler, hele tiden dukker op som nedarvede handlemønstre? Et spørgsmål dukker op gang på gang ved læsning af En antisemits erindringer. Som det nok allerede kan regnes ud på grund af titlen, er det ikke små dårlige vaner med at bide negle eller skære tænder, nej, der er tale om generationers syn på jøderne, både som mennesker i kødelig forstand, og som begreb. På trods af den noget politisk ukorrekte titel, skal du ikke forvente et eller andet kampskrift for antisemitisme, men derimod en iagttagelsesevne, der sjældent er set mage. Gennem Gregor von Rezzoris iagttagelser og tænksomhed udfolder der sig mønstre, der historisk, kulturelt og følelsesmæssigt betinget fremviser historiske fragmenter, der eksisterer; om man vil det eller ej. Man kommer nemlig ikke uden om antisemitismen i en historisk kontekst, selvom det er en ubehagelig kontekst.

 

Et kludetæppe bankes

Bogen består af fem fortællinger, hvor Gregor fremstiller brudstykker af sin livshistorie. Fem nedslag i historien om hans bevægelse fra barn til voksen i en turbulent og omskiftelig tid. Han er født i en gammel snobbet adelsfamilie i Bukovina, et område i det tidligere dobbeltmonarki Østrig-Ungarn. Denne nationale konstruktion, der meget passende blev betegnet som et etnisk kludetæppe, overlevede ikke den første verdenskrig. Nogle af de historiske, etniske, kulturelle og religiøse problematikker overlevede dog og fik i nogen henseender fornyet energi. De forskellige etniciteter i denne spøjse nationale konstellation var nu underlagt andre magtkoncentrationer, hvilket gjorde det vanskeligere at skabe et multikulturelt kludetæppe. Det kan sammenlignes med den slovenske filosof og kritiker Slavoj Zizeks forklaring på konflikterne på Balkan efter Titos Jugoslaviens fald. Før opløsningen var de forskellige nationaliteter underlagt et stramt styre, der havde et magt- og voldsmonopol. Efterfølgende forskubbede magten sig mere ud til de enkelte nationaliteter, hvilket fik gammelt nedarvet had til at blusse op. Denne parallel fra nyere tid kan drages til Østrig-Ungarns fald.

 

Forældrenes åg

Fælles for de fem fortællinger er, at Gregor bliver udfordret på sit nedarvede anti-jødiske sindelag. Han kan selvfølgelig ikke afskærme sig fra tilværelsen, selvom han følelsesmæssigt forsøger, og derved heller ikke undgå at møde mennesker, der er anderledes end ham selv. Han drages af jødiske kvinder og deres skønhed, han omgås såkaldte ”kultur-jøder”, som er en del af de intellektuelle og kunstneriske miljøer i mellemkrigstidens Wien. Samtidig får man en indsigt i den indre diskussion, han hele tiden har med sig selv. Han føler konstant forældrenes åg angående det degraderende syn på jøder, selvom han dog langt hen ad vejen ikke kan finde det rationelle i hadet.

Jeg var samtidig temmelig træt af mine egne fordomme. Jeg ærgrede mig over dem, der havde indpodet mig dem. Når jeg tænkte på, hvad min far kunne finde på at sige, hvis han fandt ud af, hvad jeg lavede her, følte jeg kun skam, nej, jeg mærkede et raseri stige op i mig – der desværre var afmægtigt. 

Selvom disse konfliktfyldte tanker dukker op gang på gang, formår han dog aldrig at frigøre sig fra de nedarvede kultur- og klassebårne racistiske fordomme.

 

Den feudale adel og det blomstrende borgerskab

En antisemits erindringer kan læses på ufatteligt mange måder. Den største tematik er unægtelig mellemkrigstidens stigende antisemitisme og den gennemsyrende magt i de tysktalende kulturer. Det er dog også en fortælling, der er bundet sammen af en studentikos fascination af et bohemeliv, sådan som det så ud i Wien, da den østrigske hovedstad fungerede som kulturel smeltedigel i mellemkrigsårene. På trods af, at Gregor er født til privilegier og status og derfor kan forvente sine forældres sociale sikkerhedsnet,  forsøger han at frigøre sig fra disse. Ydermere er det en indirekte beskrivelse af den gamle feudale adels kultur og normer, der bliver udfordret af et mere liberalt borgerskabs opblomstring i det 20. århundrede. Heri dette borgerskab findes der så, ubelejligt, en del jøder. Altså udfordres de nedarvede privilegier af den liberale mobilitet i forhold til dygtighed og økonomisk magt. Den unge Gregor von Rezzoris indre dialoger giver et indblik i disse forandrede strukturer.

 

Kødets lyster

På trods af det gravalvorlige emne, som bogen berører, er romanen også en tour de force i tør og viril humor. Den unge Gregor gennemgår ungdommelige seksuelle kvaler. Kødets lyster leder både til nederlag og sejr for vores hovedperson. Det er her, at dobbeltheden ved hans sociale arv viser sig skræmmende og humoristisk. Han er tiltrukket af jødiske kvinder, men formår arrogant at ødelægge det på grund af sine forældres indoktrinering. Helt jordnært formår Gregor at trække det ned på et menneskeligt niveau, der ikke har med normer at gøre, og som bare gør os til ufejlbarlige skabninger. Det gør han ikke uden pubertær humor, som passagen nedenfor er et glimrende eksempel på.

Den forfærdelige rædsel, den afgrundsdybe skam, den sønderknusende skyldfølelse, der næsten bragte min fyrige andalusierinde på selvmordets rand, da hun engang under en af vores frenetisk lidenskabelige kærlighedsakter kom til at give en begejstret lyd fra sig, som ikke kom fra struben, chokerede mig for eksempel langt mere end selve det uskyldigt-spontane udtryk for hendes entusiasme, der endda havde det fine ved sig, at det ikke kunne være forstilt, og som jeg straks belønnede med en byge af kærtegn. Men nej: Hun blev så flov, at hun flygtede ud af værelset og i dagevis efter behandlede mig så afsindigt fjendtligt og satte en så krænket mine op, at man skulle tro, det var mig, der havde slået én, og ikke hende. 

At han i sig selv kan udfolde sådan en beskrivelse midt i al alvoren, vidner om et facetteret skrivetalent.

 

Er tiden moden?

En antisemits erindringer udkom oprindeligt i 1979. Dengang blev bogen ikke skænket megen opmærksomhed på grund af titlen og tematikken. Nu mener Forlaget Sidste Århundrede åbenbart, at tiden er moden til en genudgivelse, hvilket jeg så sandelig vil håbe, den er, da mange flere burde læse denne roman. Dens kompleksitet omkring den historiske baggrund for dette latterlige nedarvede had til et særligt folkefærd, er vigtig, for hvis man vil forstå dette betændte emne, er man nødsaget til at granske historiens dialektik. Hvad er der sket i fortiden, og hvilken form har antisemitismen haft gennem tiderne. Samtidig levner den også tanker vedrørende kritik af mennesker på grund af deres handlinger og holdninger, og ikke deres afstamning. Romanen er skrevet i et skarpt og til tider lettere imposant sprog, og Gregor Von Rezzoris pen giver teksten en stor dynamik, da den bevæger sig fra det storladne billede til at kunne zoome ind og indtage et fortvivlet og underkuet perspektiv på tilværelsen.

 

Mesterlig dannelsesroman

Hvis man er ynder af litteratur, der ikke er bleg for komplekse historiske referencer og psykologisk dybde, skal man ikke tøve med at få fingrende i En antisemits erindringer. På trods af at den har humor og tør sarkasme i et relativt stort omfang, er det en barsk fortælling. Mellemkrigstidens antisemitisme virker i særdeleshed gruopvækkende på læseren, når man tænker på, at Holocaust ikke var mange år væk. Det er derfor heller ikke uden kvaler og finesse, at denne bog anmeldes. Men den skal fremhæves for, hvad den er, og ikke hvad man måske tror, den er. Sammenligneligt med Stefan Zweigs forfatterskab er den en tour de force ind i sociale og kulturelle konstruktioner, der udfordres. Og udfordrer antisemitismens dårlige karakter, det gør Gregor Von Rezzoris En antisemits erindringer.

 


 

Info

Gregor Von Rezzori: En antisemits erindringer

326 sider

Forlaget Sidste Århundrede

2018

Oversat fra tysk af Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad

Køb bogen på forlagets hjemmeside her