Kristen mytologi og klassiske arketyper fra den vestlige kulturhistorie spiller en væsentlig rolle i den modernistiske litteraturs forsøg på at genetablere et åndeligt og kollektivt referencepunkt i den moderne verden. Den konservative forfatter Kasper Støvring giver med sin nye bog Mytisk modernisme et spændende indblik i en side af moderne litteraturhistorie, som ikke er alment kendt i dag, men dog har en almengyldig værdi.

 

Det modernistiske overblik

Mytisk modernisme er udkommet på det lille forlag/tidsskrift Fønix, der mest beskæftiger sig med emner indenfor teologi, filosofi, historie og litteratur. Støvring, der tidligere har arbejdet som forsker i litteratur, har i sin bog udvalgt femten artikler og essays fra sit lange studie af de mange mytiske elementer, der optræder i såkaldt modernistisk litteratur. Ved en gennemgang af flere vigtige danske og udenlandske forfattere fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til ca. 1950erne, giver Mytisk modernisme derved et overblik over tidens mytiske tendenser, og den historiske kontekst værkerne er skrevet i.

Ud fra et kritisk konservativt synspunkt opfatter Støvring den rationelle og teknologiske udvikling, som en bevægelse mod en verdensforståelse, der ikke længere er i stand til at afspejle verdens ubestemmelige og foranderlige karakter. Han mener, at der er opstået en diskrepans imellem verden, som mennesket mærker den, og verden som den bliver præsenteret af samfundet. Derfor lægger Støvring især vægt på de æstetiske og ideologiske bevægelser, der italesætter de negative elementer ved fremskridtet. Disse bevægelser er blandt andet kristen modernisme, den kulturkritik og den radikalkonservative kulturkritik.   

Da det i høj grad er de samme problemer, der også gør sig gældende i dag,  skriver også nutidige forfattere sig ind i de samme mytiske og kristne traditioner. Norske Steinar Opstad er således et godt eksempel på en forfatter, der med digtsamlingen Avhymninger (2009) benytter den samme inddragelse af myter og litterære referencer, som findes hos den engelske digter T.S. Elliot eller forfatterne fra tidsskriftet Heretica. Mytisk Modernisme er derfor også relevant for samtidslitteraturen, da den åbner læsernes bevidsthed for en anden fortolkningsramme, end den der er normativ i dag.

 

Den mytiske litteraturs potentiale

Støvring tager udgangspunkt i de før-moderne værdiers sammenbrud som en negativ erfaring, der får det moderne menneske til at føle sig desorienteret i en udspaltet og sekulariseret verden, der stiller store krav om selvstændighed til individet. Målet med genindførelsen af de almengyldige myter er derfor at skabe et nyt åndeligt rum for emner som etik, døden og indre splittelse.

Støvrings bogs humanistiske potentiale ligger derved i, at den lader litteraturen fortolke eksistentielle problemer som ensomhed, angst, depression og søgen efter åndelig mening. Mytisk Modernisme tilbyder nemlig det moderne menneske muligheden for at forstå de koder, den mytiske litteratur gør brug af, og derved opnå en almen erkendelse:

følelseslivet flyder frit, fordi det er bragt i berøring med den hellige virkelighed og derfor ikke tvinges til at vige tilbage for alt det uforløste.

Overordnet tilbyder Mytisk Modernisme en læseteknik, der gør kunsten, litteraturen og kristendommen i stand til at forløse mange af de problemer, mennesket i dag lader selvhjælpslitteraturen bearbejde.         

 

De mytiske fællesskaber

På trods af at mange moderne danskere har et distanceret forhold til kirke, kunst og traditioners betydning og værdi, så er myter blevet moderne igen. Mange af de erkendelser som Støvring arbejder med, benyttes i stor stil på institutionelt plan i dag. I den moderne samtid har teknologi og mobilitet gjort at verden føles mindre, men samtidig truer national og kulturel rodløshed med at skabe opsplittede samfund. Tabet af de fællesskabende værdier har derved gjort, at de mellemmenneskelige relationer er blevet svagere. Myter kan i den forbindelse bruges som et aktivt redskab til at skabe åndelige og kulturelle fællesskaber og styrke solidaritet og moral. Således benyttes det, der kan kaldes moderne mytedannelse, både lokalt og regionalt. Eksempelvis når det danske kulturministerium vil danne et nyt nordisk fællesskab rundt om Østersøen, eller når lokale fællesskaber mødes omkring biblens, litteraturens og måske i dag filmens mytiske universer.

Sammenlagt er Mytisk Modernisme derfor både et relevant bud på et opslagsværk til studerende inden for kulturstudier og samtidigt et værk, der beskriver, hvordan mytisk litteratur kan give forløsning for nogle af de eksistentielle problemer, som mennesket står overfor i det teknologiske samfund. Ikke mindst fordi myter kan skabe en sammenhængskraft.

 


 

Kasper Støvring: Mytisk modernisme

Fønix

2018

333 sider

Bogen kan købes her

Støvring analyserer værker af blandt andet Ole Sarvig, Villy Sørensen og Morten Nielsen. Han inddrager også europæiske forfattere som T.S. Eliot, Thomas Mann og Ernst Jünger.