”All right, vi vil gerne møde dig.”
”Spørg ham, om han vil læse nogle af sine digte!” råber damen i baggrunden.
Hørte du, hvad min kone sagde?”
Jeg svarer, at jeg nok skal tage mine digte med, men at de desværre er på dansk.
”Å, det spiller ingen rolle. Du kan bare oversætte et par stykke for os. Det er helt i orden.”

Gorm Henrik Rasmussen var som ung i 1970’erne optaget af Nick Drake, og da han kontaktede dennes forældre i England i 1979 for at blive klogere på den britiske musikers liv og færden, var det et slags pionerarbejde. Man vidste på det tidspunkt ikke meget om den introverte sanger og sangskriver, der var død fem år forinden, 26 år gammel, efter at have udsendt bare tre lp’er, Five Leaves Left i 1969, Bryter Layter i 1971 og Pink Moon i 1972. Dødsattesten sagde selvmord (overdosis af antidepressivaet amitriptylin), men det er aldrig påvist, om det var intenderet eller et uheld.

Med aftalen i hus begav Rasmussen sig af sted mod Nick Drakes familie, der tog pænt imod den danske forfatter, som på det tidspunkt blot havde udsendt én digtsamling, Luften feder os (Jorinde & Joringel, 1973). Han blev budt indenfor i en meget lyrisk og musikalsk familie, hvor moren Molly ”skrev digte og sange”, mens faren ikke bare var ”et elskeligt, meget blidt væsen”, men ”det der slog mig ved Rodney var hans rummelighed. Man fik lyst til at diskutere med ham, ægge ham og provokere ham, fordi han viste én så stor respekt. I Rodneys univers figurerede digtere øverst på samfundets rangstige, på linje med konger og krigshelte. Denne agtelse for skabende kunstnere var sikkert gammeldags. Jeg må tilstå at jeg nød at være i selskab med ham.”

Molly og Rodney Drake var glade for besøget og danskerens interesse for deres søns sange. De fortalte beredvilligt om ham og delte generøst både hans uudgivne musik og upublicerede tekster med Rasmussen. Det blev starten på et årelangt venskab med flere besøg i England og en flittig korrespondance hen over Nordsøen.

Første bog i verden om Nick Drake

Møderne resulterede i en fin, lille bog, Pink Moon. Sangeren og guitaristen Nick Drake (Hovedland, 1986), der var den første bog overhovedet om den næsten glemte brite. Og den eneste, som forældrene nåede at bidrage til, da de døde i henholdsvis 1988 og 1993. Først i 1997 – elleve år efter Rasmussens bog – udkom den næste, og i dag findes en halv snes bøger om Nick Drake, som voksede ud af kultstadiet og post mortem fik et kommercielt gennembrud, da Volkswagen omkring årtusindeskiftet anvendte sangen Pink Moon i en tv- og biografreklame for en af deres biler.

Forfatterens lille udgivelse fra 1986 med forældrene som primærkilder danner fundamentet for den nye bog, men Gorm Henrik Rasmussen har foldet historien bredere ud og har opsøgt flere af Nick Drakes venner og studiekammerater fra tiden på Cambridge University, hvor Drake var optaget på English Literature fra 1967, og hvor han antageligt brugte mere tid på musikken end på studierne.

”Guitaren ligger godt i hans hånd. Og Nick har tiden for sig. Hele og halve fridage hvor kammeraterne boltrer sig på sportspladsen, og mørke efterårsaftener hvor øvelokalerne under Memorial Hall står tomme fordi orkestrene er gået hen på middelalderbyens pubber. På få måneder udvikler han en teknik, som ville få selv den mest garvede guitarist til at ryste på hovedet hvis vedkommende ville forsøge at efterligne stilen. Nicks fingre er lange og smidige, og de danser hen over strengene i skiftende rytmer.”

Nick Drakes talent kunne ikke holdes hemmeligt i og omkring Cambridge, og selv om han på ingen måde forsøgte at sælge sig selv, begyndte historier om hans unikke guitarspil og sange at løbe rundt i musikmiljøet i London, og i 1969 fik han en pladekontrakt med Island Records.

Ingen succes

Han indspillede tre lp’er, men publikum bed ikke på. Pladeselskabet troede på ham, men lige lidt hjalp det, og da han ikke følte sig hjemme på en scene, men nærmest frøs, når han stod ansigt til ansigt med et publikum, holdt han helt op med at optræde. Det var ikke just stimulerende for et pladesalg, da koncerter dengang var den vigtigste måde at gøre opmærksom på sig selv og sin musik.

Vi hører om de tre plader, om hans manglende lyst til at optræde og om hans psykiske sårbarhed og voksende depression, der kun synes forstærket af publikums såvel som mediernes manglende interesse for hans musik. Gorm Henrik Rasmussen har et godt bud på, hvorfor Nick Drake blev mødt af noget nær tavshed:

”Måske er hemmeligheden ved Nicks sange at de er blevet til three hours from speaking. I absolut tavshed. I et ejendommeligt fravær. Selv bliver han hængende i en drøm om en tabt epokes romantiske landskaber, eller han dykker ned i sin underbevidstheds krinkelkroge på jagt efter en tabt identitet, for så pludselig at dukke op til overfladen mellem de sejlende violiner på Way To Blue, blot for at undre sig over lysets mangfoldige veje (…) Og han forstår mindre og mindre, jo mere han ser. Måske er det derfor at der ikke rigtig er nogen, der forstår ham.”

Usædvanlig opbakning

Hans pladeselskab kan ikke bebrejdes noget. Det troede på ham. Faktisk gjorde Island Records alt, hvad det kunne for at få publikum gjort interesseret i Nick Drakes plader. Selskabet gik endda så vidt ved lanceringen af Pink Moon i februar 1972 at indrykke helsidesannoncer i de engelske musikaviser, hvor selskabet i et klart sprog blandt andet fortalte, at:

”His first two albums haven’t sold a shit. But, if we carry on releasing them, then maybe one day someone authoritative will stop, listen properly and agree with us. Then a lot more people will get to hear Nick Drake’s incredible songs and guitar playing. And maybe they’ll buy a lot of records and fulfill our faith in Nick’s promise.”

Her mere end 50 år senere ved vi, at selskabets drøm gik i opfyldelse, for hvor Nick Drake dengang var ”helt alene i hele verden”, er han i dag ”hip som ind i helvede”, som vores nationaldigter Peter Laugesen engang sagde; dog ikke om den engelske sangskriver.

Pink Moon. En fortælling om Nick Drake er den fascinerende beretning om en højst usædvanlig sangskriver. Bogen udkom på både engelsk og spansk for elleve år siden, men først nu får vi den på dansk takket være Det Poetiske Bureau, og den har været ventetiden værd. Der er som sagt andre – og også større – bøger om Nick Drake, men Gorm Henrik Rasmussens er skrevet i et smukt, poetisk sprog, som ikke bare klæder emnet, men komplementerer Nick Drakes af omfang lille, men af betydning enorme værk.  

---

Info

Gorm Henrik Rasmussen: Pink Moon. En fortælling om Nick Drake

2023

Det Poetiske Bureau

204 sider

Læs mere på forlagets hjemmeside her