Mellem to orkaner

Ben Lerners første bog på dansk er en intens og kæk demonstration af en særlig amerikansk tone i nyere litteratur. På 258 sider bliver sproget foldet ud i fuldt flor for at fortælle en historie om en 33-årig forfatters turbulente liv, sådan som det forløber sig over et års tid. Mellem to orkaner er der ikke stille vejr i hovedpersonens liv, og på mange måder er der tale om skildring af et følelsesliv i stormvejr.

 

Gør det hele!

22:04 er en roman, der omhandler et år i en 33-årig New Yorker-forfatters liv. New York rammes af to orkaner; Irene og Sandy, og mellem disse to orkaner er der storm i forfatterens liv, da han på denne korte tid både får diagnosticeret en alvorlig hjertesygdom og bliver bedt om hjælp af sin bedste veninde til at få et barn, alt imens han forsøger at skrive opfølgeren til sin første bog. Umiddelbart er det ikke fordi der er tale om noget liniært fiktivt handlingsforløb, men snarere et sammensurium af autofiktion og en art metabog om Ben Lerner selv. De handlingsmæssige udgangspunkter, som udgøres af emnerne sygdom og reproduktion, bliver klarlagt allerede i løbet af få sider.

”Uanset hvad var jeg nu tynget af en viden om, at der var en statistisk signifikant risiko for, at den største arterie i min krop kunne briste når som helst – en begivenhed jeg visualiserede, aldeles ukorrekt, som en vildt piskende haveslange, der sprøjtede blod ud i mit blod, mens jeg, før jeg falder om, får et fjernt blik i øjnene, som om etc.”

Introduktionen af hovedpersonens bedste veninde, hendes store betydning i forfatterens tilværelse, præsenteres på sludrende vis ved konsultationen, hvor hans diagnose stilles. Derefter bliver læseren på en sprogligt glidende, humoristisk og billedlig facon præsenteret for det følelsesmæssige dilemma, han er blevet stillet i, da han fortæller om veninden Alex’ forespørgsel om hjælp til at få et barn.

”Alex´ støtte var moralsk og praktisk, men også egennyttig, idet hun for nylig havde foreslået at lade sig besvangre med min sæd, ikke, som hun med det samme gjorde smerteligt klart gennem et samleje, men derimod via kunstig befrugtning, fordi, som hun udtrykte det: ”Det ville være for underligt at kneppe dig. ””

I løbet af bogen følger man forfatterens liv på en fragmenteret og hektisk måde, som også bringer mange mennesker ind i bogens persongalleri, uden dog på nogen måde at fylde så meget som veninden Alex. Hovedpersonens frygt for både hans egen dødelighed og den modne og vanskelige beslutning om forældrerollen underbygges af begivenheder og personer i bogens handlingsforløb. Undervisningen af den lille mexicanske dreng Roberto præsenterer hovedpersonen for den barnlige umiddelbarhed og prikker til hans generaliserede angst for at leve op til et mere eksistentielt ansvar, alt imens han gerne vil hjælpe sin nære veninde og leve sit intellektuelle og frie forfatterliv i New York.

 

Akademiske følelser

Med 22:04 er der virkelig tale om en litterær sværvægter og en sproglig præstation af de helt store. Lerner skriver utroligt flot og rigt, men hæmmes ofte i den forståelsesmæssige helhed ved at være for prætentiøs. Dette vil unægtelig skræmme nogle læsere væk, mens litterære feinschmeckere vil knuselske sprogets høje lixtal. Sproget er i høj grad sarkastisk, hektisk og akademisk. Romanens styrke og svagheder ligger i graden af metarefleksion, som på den ene side tager læseren med ind i hovedpersonens følelsesmæssige kaos, liv og arbejde. Mens det på den anden side kan distancere læseren fra en følelse af nærhed, pga. forfatterens aparte tilværelse og situation. Men når Lerner med uhyre høj detaljegrad på fineste vis blander humor ind i sine følelsesmæssige beskrivelser af omgivelser og begivenheder, ja så fanges man af en bekræftende litterær præcision på højt niveau.

”Du ved, når man er dreng og går på toilettet sammen med andre drenge, jeg mener, når man står ved siden af hinanden og pisser – jeg var lidt nervøs for, hvor protestdeltageren ville hen med det – så er det vigtigt at se på de andres pik bare af nysgerrighed, og når man bliver ældre, giver det mere og mere anstød, og man kan blive kaldt bøsserøv og alt muligt, så man holder op på et tidspunkt, medmindre man er på udkig efter en partner, eller hvad ved jeg. Men på et tidspunkt i skolen eller måske i highschool opstår der sådan en slags ritual, når man hiver pikken frem for at pisse i et pissoir, hvor man sådan bøjer lidt i knæene eller gør et eller andet for ligesom at antyde, at man løfter noget tungt. ”

 

Den amerikanske tone

Meget af den amerikanske litteratur, som har fået større popularitet i Danmark, hører unægtelig til i en klasse for sig. En særlig fortælleteknisk tone, samt en høj grad af handlingsmæssig kompleksitet er blevet foldet ud, blandt andet af Jonathan Franzen og Jonathan Safran Foer, og nu også af Ben Lerner. Måden hvorpå personlige følelser og tanker vikles ind i fortællinger om familier og begivenheder, for derefter at zoome ind på særlige detaljer, komplementerer hinanden på en særlig vis hos førnævnte forfattere. Så hvis man er til Franzen og Foer, ja så kan Ben Lerners 22:04 ikke anbefales nok.

 


 

INFO

Ben Lerner: 22:04

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Sideantal: 264

2017

Print Friendly
FacebookTwitterGoogle+Google Gmail

Læg en Kommentar