LYRIK: Digtsamlingen byder på en række personlige digte, der har sit omdrejningspunkt i en mørkeperiode i forfatterens eget liv. Efter endt læsning må jeg desværre konstatere, at historien bag digtene er mere interessant end ordene i samlingen.
Spot på de store eksistentielle temaer
Sindet, kærligheden, lykken, døden, livet, tomheden og smerten. De store motiver kommer alle i spil i denne samling og danner tilsammen den paradoksale tematik, at de alle er en del af ’det at eksistere’ og ofte kæmper mod hinanden. Jeget bevæger sig gennem en konstant vekselvirkning mellem lys og mørke, hvor den umiddelbare fascination af at være i live ofte hurtigt bliver erstattet af en slags overgivelse, eller omvendt som fx her
Efter at sindets efterår
har lagt sig, er det uventet
blevet sommer i sindet.
[…]
Livet bliver denne fest;
jeg er til,
det tunge sind sendes en tur med affaldet.
Problemet ved denne vekselvirkning er, at vi ikke kommer ned under ordene. Livet, sindet, kærligheden etc. fremstår alle faste og unuancerede; der mangler undersøgelsen og præciseringen af, hvilken oplevelse der ligger til grund for ordene. Hvad er smerten? Hvad er kærligheden? Med andre ord kunne man med fordel vise motiverne, frem for blot at skrive dem som her Mit livs smerte påskønnes, / hvert hjerteslags pulserende smerte og Mine hjerteslag er rene smerteslag / min lykkelig smerte, hvor fire gange smerte ikke bringer os tættere på en dybere poetisk undersøgelse af følelsen, men blot gentages.
Der er slet ingen tvivl om, at der, desværre uden for selve digtsamlingen ligger en voldsom oplevelse til grund for, at ordene skulle skrives. At intet er entydigt, og at alt er i udvikling er også et interessant emne. Men det kræver, at der er mere på spil i digtets sproglige univers, hvis man for alvor skal fænges af den alvorlige tilstand, at døden lurer overalt.
Svarene søges gennem Gud
Den religiøse dimension i digtene kunne også være rigtig interessant at følge, men samme problematik opstår, da Gud og Satan beskrives som statiske størrelser, der på den ene side repræsenterer lys og på den anden mørke. En række religiøse forestillinger, der kan spores tilbage til 1800-tallet, genbruges som en måde at komme ud af mørket på:
Hvilken lettelse det er
endelig at føle sig som del af det større,
være forbundet til menneskeheden
og derfra til Gud.
På den måde forsøger digtene at komme med en mere permanent løsning på den dobbelthed, der kastes ud gennem digtsamlingen: At døden og livet hænger sammen. At dagene er talte, og at vi ikke bør afgrænse os i vores ensomhed, fordi vi ikke ved, hvornår vi er nået frem til den sidste dag.
Det bliver dog problematisk for digtene, at denne løsning eftersøges gennem fortærskede billeder i stedet for fx at sætte dem ind i en ny kontekst og som et eventuel modsvar til den moderne individualismes tankegang (dog er dette ikke en diskussion for anmelderen at tage), hvor der især kunne opstå et spændingsfelt.
Samlet
Digtsamlingens helt store problem er sproget. De store motiver bliver nævnt, men ikke beskrevet eller undersøgt tilstrækkeligt. Derfor ender samlingen også med at virke flad, selvom der kunne være rigeligt med kød på emnet og de erkendelser, som digteren givetvis er kommet frem til.
Dermed ikke sagt, at emnet, livets dobbelthed, ikke er vigtigt. Men det kræver, at digtene åbner sig og sætter flere tanker i gang hos læseren, hvis man for alvor skal finde en dybere mening med undersøgelsen mellem lys og mørke: Digtene skal præciseres, så læseren lukkes mere ind i det sarte og sikkert interessante materiale, der gemmer sig under ordene. Man skal altså læse denne digtsamling for historien, ikke sproget. Nogle få steder bliver læseren dog overrasket og får lyst til at læse en sætning flere gange.
INFO:
Digtsamlingen kan købes for 139,95,- her.
Brian Drejer (1972) har tidligere udgivet digtsamlingen, Universets Celle (1998)