Der er en næsten eventyrlig optimisme at spore i sproget, når Eske K. Mathiesen tager os med gennem et virvar af tanker i sin seneste samling af digte.
Det har taget mig alt for lang tid at påføre beskrivende ord til Eske K. Mathiesens digte samlet under titlen Omveje. Jeg ender dog med at skrive det her, som jeg håber i en eller anden grad formår at karakterisere flere af de kvaliteter, som jeg mener er værd at fremhæve hos digterens seneste udgivelse. Dette bliver måske ikke en anmeldelse; det ender måske mest af alt med at blive en tekst, der har til opgave at lade Omveje forblive i mine hænder. For i det øjeblik skriveriet er godtaget, og det er offentliggjort på Modspors hjemmeside, har jeg officielt ’anmeldt’ digtsamlingen, og jeg er dermed i min ret til at beholde anmeldereksemplaret. Og det har jeg lyst til; jeg har lyst til at kunne indføre Omveje i min bogreol, for stedse at kunne læse i det, vise det til andre, læse højt fra det, lade andre læse i det og lade andre finde samme fornøjelse, som jeg selv gjorde, da jeg første gang gjorde mig bekendt med Mathiesen.
Det er ikke ligetil at skrive om samlingen
Man får indtryk af, som Mathiesen selv giver udtryk for til slut, at man nu har været vidne til en overdragelse af diverse tanker og visdom, som digteren har ønsket at lette sit hjerte og sin hjerne for. Det forstår man også i de forskellige emner, der tages op i forskelligartede udtryksmuligheder på tekst.
Der leges med sproget på en måde, der giver en, hvad der kan minde om de store og forundrende øjne, man ofte oplever hos børn – de øjne, der afslører, at der netop nu er åbnet op for en ny måde at se verden på:
I dag var flagspætten helt vild, begyndte
dagen med at hakke hul på
den blå aprilhimmel, fløj resten af dagen
forvirret rundt
med blåt træsmuld i øjnene.
Og i samme ombæring lander det smittende smil typisk.
Omveje byder på et væld af digte i forskellige former og udtryk, der i sin helhed fremstår som et fremragende eksempel på digtes og digteres brug af virkemidler, der formår at skabe et særligt indtryk hos læseren. Meningssfærer blandes og omrokeres i Omveje til og med stor fornøjelse. Man støder på onomatopoietika (bare skriv lydord, Jacob, det er ok bare at skrive lydord) i mødet med nattergalen fra Thüringen, hvor en mimik af en kvidrende fugl gør sig til som et digt. Der fortælles mindre poetiske historier, som i Visen om den tatoverede kvinde, hvor umulig længsel afslører en evig menneskelig tilstand. Der er enkelte løftede pegefingre rettet mod en form for etablissement eller et etableret blik, men mest af alt støder vi på et nysgerrigt blik på verden, og særligt blikket for naturen gør sig til.
Det er dog kunsten at se – eller ”Kunsten at være nysgerrig” – som jeg har betitlet mine tanker om samlingen, der for alvor har naglet sig fast i mig. Og det skete ved det skæbnesvangre møde med tre små, men prægnante sætninger, der sammentømrer nysgerrighed som et særligt medmenneskeligt træk:
Som om det at se ikke var et kærtegn.
Foragteligt kalder man den, der plejer sin lyst
ved at kigge, voyeur.
Det er tre sætninger (eller vers, som det hedder sig), jeg igen og igen vender tilbage til i mine tanker om samlingen. Jeg kan ikke slippe dem. Uanset hvor meget resten af digtene leger med sprog og idéer, forundrer og pirrer, er det disse 21 ord, jeg gang på gang hæfter mig ved. Med 21 ord vendes noget negativt til noget positivt og yderst medmenneskeligt; det er en påmindelse om ikke blot at observere hinanden, men at se hinanden, og i kontekst af hele værket at se verden, se naturen, se strukturerne og bagom dem; se på vores evne til at se.
Men det er ligetil at læse samlingen
Med ”Kunsten at være nysgerrig” synes jeg at opsummere og pege på, hvad Omveje tilvejebringer med samlingen. Jeg mener også, at det er et yderst formidabelt ræsonnement, der bør lokke gamle såvel som nye digtlæsere til Mathiesens bevingede ord. Digte kan være svære at skrive om, men de behøver ikke at være svære at læse og forstå. Det om noget er Omveje et fortrinligt eksempel på.
Info
Eske K. Mathiesen: Omveje
Omslag: Mette & Eric Mourier
52 sider
2020
Læs mere på Asger Schnacks Forlag