Som almindelig leverpostejsdansker kan man ikke undgå på et eller tidspunkt i sit liv, særligt i barndommen, at komme i kontakt med Danmarks folkereligion: protestantismen. Leverpostejsdanskeren har sikkert fået sit navn med vand og har sagt ja til Jesus og Gud med bøjle og bumser i hele fjæset. Og det er alt sammen fint nok, men hvad gør man, hvis der er nogle ting, man har undret sig over, og som man egentligt godt kunne tænke sig at spørge Jesus selv om? Hvordan kommer man i kontakt med Jesus, hvis bønner og gudstjenester ikke er nok? Man kan, som jeget i Albert Hytteballe Petersens digtsamling, skrive et brev.
Jeg modtog Albert Hytteballe Petersens digtsamling Brev til menneskesønnen fra 2015 med en denne-her-kan-du-måske-lide-besked vedhæftet fra forlagets redaktør. Dét var dog langt fra mit førstehåndsindtryk, for da jeg så digtsamlingens titel, tænkte jeg: ”Åh nej, det er sikkert noget religiøst fis.”
Som mange andre leverpostejsdanskere tænkte jeg instinktivt, at ‘menneskesønnen’ refererer til Jesus. Heldigvis blev jeg overrasket. ‘Menneskesønnen’ refererer til Jesus, digtsamlingens motiv er religiøst, MEN måden, hvorpå Jesus og det religiøse behandles, er original, intelligent og ikke noget nær kedelig, gammeldags og formynderisk, som jeg fordomsfuldt antog.
Er menneskesønnen kun Jesus?
Noget af digtsamlingens originalitet består i, at ‘menneskesønnen’ ikke bare henviser til Jesus, men også til jeget, vi møder i første og anden del af digtsamlingen, og til Muhammed/Mohammed (forfatteren kalder ham begge dele, måske ved en fejl?), som vi møder i sidste del.
Digtene handler med andre ord ikke bare om Jesus, men også om jeget og Muhammed/Mohammed. Jeget og Muhammed/Mohammed er forbundet med Jesus på måder, der gør dem til en slags Jesus’er, uden det bliver blasfemisk. Jeget og Muhammed/Mohammed fungerer måske som kommentarer til eller udvidelser af Jesus. Gennem jeget og Muhammed/Mohammed transcenderer Jesus så at sige tid, sted og kroppe. Dette kommer eksempelvis til udtryk på en meget konkret måde. Digtsamlingen indledes med følgende Jesuscitat fra Thomas Evangeliet:
Kløv træet :
jeg er der;
løft stenen op,
og I skal finde mig der!
Ifølge Bibelen er ovenstående altså noget, Jesus har sagt. I tredje del af digtsamlingen siger Muhammed/Mohammed således:
I skal holde lige så meget af en pisstinkende hjemløs
Som I har holdt af mig
For jeg har intet gjort
I ikke kunne gøre
Hele universet er gemt i hver eneste af os
Den der søger med lukkede øjne
Skal se det
Jeg er bare en ustyrlig lighter
Løft en sten
Der er det
Kløv et træ
Der er det.
[mine fremhævninger]
I det fremhævede siger Muhammed/Mohammed næsten det samme, som Jesus har sagt, altså uden at sige præcist det samme som ham, han siger noget mere og andet, men alligevel får ordlyden læseren til at tænke på det indledende Jesuscitat. Og dette næsten-og-mere-end-Jesus er karakteristisk for Muhammed/Mohammed og for jeget. Sagt med andre ord er Jesus både i Muhammed/Mohammed og jeget, og derved ‘eksisterer’ Jesus flere steder, i flere tider og kroppe. Jesus er digtsamlingens røde tråd; det er ham, der indholdsmæssigt og strukturelt binder digtene sammen, og det fungerer helt vildt godt.
Envejskommunikation?
Det er tvivlsomt, at Jesus nogensinde svarer på brevet fra digtsamlingens jeg. Og hvad er formålet med et brev eller enhver anden henvendelse, hvis ikke der er nogen respons? Måske er det slet ikke det, det handler om. Måske er brevet ikke så meget et brev til som et brev for Jesus.
Digtsamlingen fortæller os, at Jesus ikke nødvendigvis kun er ham, vi leverpostejsdanskere har hørt så meget om i kristendomstimerne eller til konfirmationsforberedelse, men at han eksisterer i og omkring os og dermed kan antage mange former. Og dét kan man jo vælge at tro på eller lade være.
Det er længe siden, at jeg har læst noget så godt som Albert Hytteballe Petersens digtsamling Brev til menneskesønnen, og jeg er endda en stædig ateist, og så er illustrationerne i øvrigt fantastiske.
INFO
Udgivet i 2015 på Det Poetiske Bureaus Forlag, 70 sider, kan købes for 100,- her.
bare lige for at være helt korrekt: Thomas-evangeliet er ikke en officiel del af Biblen, men blev fundet som en Dødehavsrulle for relativt nyligt og dateres som værende ældre end Det Ny Testamente, dvs. at det er et såkaldt apokryft skrift, som formentlig er tættere på den uredigerede version af Jesus´ ord end de fire kanoniserede evangelier. Thomas-evangeliet indeholder kun citater – intet der skal tilpasses en fortælling. Læs selv 😉