Hvad har Sydfrankrig, Japan og Danmark til fælles? De er alle tre kilder til inspiration i dette usædvanlige værk Arles – Japan – Klippede. Lene Henningsen har med hjælp fra Vincent van Goghs beretninger skabt et gennemarbejdet vidnesbyrd om den verden, vi lever i. Henningsens værk balancerer mellem hjertevarm idealisme og skarpsindig kynisme.
Hvad er kunstnerdokumenter?
Vincent van Gogh har i de sidste 10-20 år mistet popularitet takket være masseproduktion af hans mesterværker. Van Gogh er blevet mainstream. Alligevel er der stadig mange, der ser og nyder hans farverige, dynamiske fortolkning af verden. Lene Henningsen er en af dem, som har ladet sig inspirere af van Gogh, dog ikke på grund af hans billeder, men derimod hans breve, som i sandhed er i ånd med hans kunst:
Gik ved havet en aften, stranden var øde.
Den dybblå himmel var plettet af skyer, nogle dybere blå end primærblå, en intens kobolt, og andre lysere blå, som mælkevejes blå hvidhed.
Mod den blå baggrund blinkede stjernerne helt klart, grønligt, hvid, lyserødt – som ædelstene. Opaler, smaragder, lapiser, rubiner, safirer … Havet, meget dyb ultramarin. Stranden en mauve-blegrød skygge, med buske.
Det vil være på sin plads at forklare lidt dybere, hvad Arles – Japan – Klippede er for en type bog. Forlaget Spring definerer bogen som ’kunstnerdokumenter – delvist baseret på virkelige hændelser’. Men hvad skal dette egentlig betyde? Henningsen har med nøje udvalgte uddrag af van Goghs breve, som han skrev, mens han boede i byen Arles i Sydfrankrig, skabt en samling, der minder om kortprosa. Derudover veksler værket mellem disse kortprosalignende tekster skrevet af van Gogh og Henningsens egne kortprosatekster. Arles – Japan – Klippede er således en leg mellem genrer og mellem fantasi og ’virkelige hændelser’.
Det kyniske forstærker det optimistiske
Van Goghs breve illustrerer den indre konflikt mellem den depressive, misforståede kunstner og den passionerede, nærmest maniske, idealist:
Jeg tvivler på mig selv. Jeg tror på mig selv. Skiftevis. Jeg er ikke en god kunstner. Jeg er en stor kunstner. Jeg er fuld af splittelse. Jeg er absolut harmonisk.
Arles – Japen – Klippede tager ikke kun udgangspunkt i det smukke. Usikkerheden hånd i hånd med visionerne. Hverken Henningsen eller van Gogh er blinde for det grimme og grufulde. Begge kommenterer bittert på det tragiske:
Hvor mange dele af dig selv træder du på dagligt, for ikke at skrige som en vild og løbe ud over markerne?
Men på trods af indsigten i det bitre, eller måske på grund af indsigten, finder Henningsen og van Gogh plads i deres sind til at se hinsides isolation, rodløshed og vanvid og frembringe øjeblikke af intens optimisme for fremtiden:
[Vi tror] i dag på, at livet er fladt, fra fødsel til død…
Er det ikke også rundt, og rummer det ikke uendelige muligheder, vi ikke kan begribe? Fremtidige generationer må vise os vejen.
Inspiration som en kædereaktion
Essensen af værket er dog dets hovedtema ’inspiration’. Van Goghs breve viser, hvorledes han er blevet inspireret af både Arles og de japanske mestre, hvor Henningsen viser, hvordan hun er blevet inspireret af van Gogh og sin hjemby Klippede på Sjælland. Henningsens egne kortprosatekster beriger således værket ved at give det et metafiktivt lag, som denne læser især nyder. Det bliver en kædereaktion; van Gogh bliver inspireret af japanerne, Henningsen bliver inspireret af van Gogh, og man kan ikke undgå selv at blive inspireret og se verdens farver og former klarere og mere intenst, efter man har læst disse to kunstneres beretninger.
Henningensen indvender imod van Goghs påstans om, at det er det eksotiske, der bedst kan frembringe inspirationen, ved at tilføje sine egne kortprosatekster:
Har man først tilbragt noget tid i Syden, så ved man det: Fremtiden ligger her! Synet ændrer sig, farverne sanses anderledes. En gennemgribende åbning af verden.
Det lange ophold her får min personlighed til at træde frem.
Når man læser van Goghs del, er man ikke i tvivl om hans foragt til det kolde Nord (Holland). Henningsens beskrivelser af, hvordan det endnu koldere Nord, Klippede, inspirerer hende, er dog ligeså kunstneriske som van Goghs:
Dette er Klippede i én uendelighed (klipper – Klippede), gennem himlens evige skiften, vinden, bladende, alt det der spirer, folder sig ud, falmer eksplosivt og møder jorden igen. Uendelighed, set med byboerens umættelige øjne, set med hjemmefødningens overmættede øjne, det gør ikke nogen forskel nu.
Takket være Lene Henningsen er Arles – Japan – Klippede således ikke bare et kunstnerdokument, der blot giver læseren en indsigt i, hvem Vincent van Gogh var, med et er også et værk med et formål, nemlig at vise læseren, hvor berigende og nuanceret livet kan blive, hvis man ser verden ud fra en kunstners farvespektrum.
Lene Henningsen
178 sider
Forlaget Spring
Januar 2018
Bogen kan købes her