Mikael Niemi er altid garant for et detaljeret og fængende sprog. Derudover har han endnu en gang kastet sig over sin hjemegns historie, denne gang i en historisk krimi, hvor handlingen er henlagt til det 19. århundrede.
Ude godt, hjemme bedst
Den svenske forfatter Mikael Niemi er nok mest kendt for at skrive den fabelagtige roman Populærmusik fra Vittula. En bog om det at vokse op som barn og teenager i 1950erne og 1960erne i det nordligste Sverige. Senere blev selvsamme bog filmatiseret og modtaget med stor begejstring blandt mange. Mikael Niemi er på gaden med en ny bog, At koge bjørn, hvor rammerne stadig er det nordligste Sverige, på grænsen til Finland, men denne gang foregår det i sidste halvdel af det 19. århundrede. Vi har at gøre med en bog, der rejser tilbage i tiden til et mere barskt og råt miljø præget af stor fattigdom og armod. Der er også store kulturelle opbrud og skel i den fortælling, som Mikael Niemi her leverer. Dybt oppe i det nordlige Sverige, klemt inde mellem Norge og Finland, er det ikke kun naturen, der skaber kulturen. Nej, her er også rester af gammel Samerkultur, tidligere betegnet Lapper, og et sammensurium af svenske, norske og finske aner. Derudover er samfundets klassedeling skarpt optrukket ved, at alle, der tilhører øvrigheden, altså har med forvaltningen af magten at gøre, kommer fra det sydlige Sverige. De har, kort sagt, kun foragt tilovers for de fattige og udannede bønder i nord.
Den virkelige vækkelsespræst
Bogen er baseret på den virkelige historie om vækkelsespræsten Lars Levi Læstadius, der var præst i byen Pajala, hvor han gav navn til en religiøs vækkelse inden for den protestantiske kirke i Sverige, kaldet for læstidianismen. Lars Levi Læstadius blev omdrejningspunkt for forsøget på at løfte almuen, særligt Samerne, ud af druk og fattigdom. Denne religiøse vækkelse mødte særligt store udfordringer i og omkring Pajala, hvor det endte med en splittelse af kirken. Selvom man formelt tilhørte samme trosretning under den svenske kirke, besluttede man at have to forskellige gudstjenester i byen. En for de ”almindelige” lutheraner og en for læstidianere. Det er midt i dette religiøse og kulturelle morads, romanen foregår.
Niemis fiktion
Rammerne, scenarierne og en del af personerne er, som før nævnt, taget fra virkeligheden. Men selve handlingen er fiktion, skabt af Niemis forfatterfantasi. Præsten Lars Levi Læstadius og hans hjælper, den hjemløse Jussi, som præsten har taget til sig, kaster sig ud i at efterforske en række overfald og mord begået på unge tjenestepiger. Præsten og Jussi står på den ene side som de kløgtige og undersøgende efterforskere, mens egnens øvrighed hverken giver meget for præstens videnskabelige metoder, såsom fingeraftryk, eller de lokales indstilling til tingene. Handlingsforløbet bliver en vekselvirkning mellem præsten som jeg-fortæller og den unge Jussi som jeg-fortæller. Derfor er det dette makkerpar, der bliver vores driftige følgesvende bogen igennem. Man kommer nemt til at tænke på en lignende roman, Umberto Ecos Rosens navn, hvor læseren også følger et klogt og nytænkende makkerpar. Efterforskningen af mordene er kardinalpunktet for bogen, men også skildringen af den unge Jussis søgende og udviklende natur står centralt frem for læseren.
Den historiske krimi
Mikael Niemi viser med At koge bjørn endnu en gang, at han er en forfatter, der leverer et detaljeret og fængende sprog. Skildringerne af naturen, persongalleriet, følelser og tanker giver læseren en oplevelse af indlevelse. Man kan sige, at Niemi mestrer det greb i litteraturen, hvor læseren bliver holdt godt i hånden hele bogen igennem. Han formår ikke på samme måde sprogligt og handlingsmæssigt at udfordre læseren som i Populærmusik fra Vittula, men det er også lidt som at sammenligne pærer og æbler. At koge bjørn er og bliver en spændings- og krimibog, hvoraf spændingskurven skal være anderledes skarp end ellers nødvendigt. Nærværende bog er spændende i kraft af dens detaljerede beskrivelser og dens relativt komplekse emnerigdom. Hvis man lige træder et skridt væk fra hovedsporet, bliver man præsenteret for tematikker som begær, misundelse, kærlighed, fattigdom, godhed og ondskab. Alt i alt er At koge bjørn god og spændende læsning. Ved sprogets hjælp føler læseren selv at være til stede i en fjern og mere dyster tid. Man kunne måske godt have ønsket sig en redaktionelt skarpere skåret bog. Der er indtil flere små kapitler, der forsøger at give et helikopter- eller metaperspektiv, men som hverken gør skade eller gavn. Spændingskurvens stigning hen imod slutningen kan måske kritiseres for at være en smule febrilsk forceret, men det er ikke graverende for helheden, og er man til en historisk krimi med en gribende handling og et detaljeret sprog, kan At koge bjørn varmt anbefales.
At koge bjørn af Mikael Niemi
Forlaget Modtryk
2018
424 sider
Oversat af Anders Johansen
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Køb bogen på forlagets hjemmeside her