DSC_0884

Katrin Ottarsdóttirs digtsamling, Findes der kobberrør i himlen, skriver sig ind i en tendens, hvor forfatterne beskriver en barndom fyldt med omsorgssvigt, psykiske sygdomme og usikkerhed – heldigvis er der en del originalitet at spore i digtene.

 

Vidnesbyrd fra en næsten uvirkelig barndom

Huset danner rammen om fortællingen – som et almindeligt hus med vægge og døre – men samtidigt også som et sted, man ikke kan slippe fri af. Hvor familien samles på godt og ondt. Her oplever barnet at være spændt ud mellem morens psykiske sygdomme og farens passive tilgang til tilværelsen.

Et sted mellem piller, mursten og mørtel findes der alligevel en form for håb:

 

”håbet sidder i væggene

i husene

hvor tårerne

vreden

smerten

har magten”

 

Men som det ovenstående citat også viser, er det svært at nå frem til håbet, fordi det er gemt i væggene, mens tårerne, vreden og smerten har magten uden for dem. I det hele taget er der ikke meget godt over den barndom, som bliver beskrevet gennem digtsamlingen. Historien er velkendt, men ikke overflødig; nærmere vigtigere af den grund.

Fortællingen i digtene viser, at der gemmer sig nogle hårde fortællinger under den fine facade, og at det måske kunne være nok at spørge nysgerrigt ind eller gøre noget. Men ingen gør noget, og det er til tider meget gribende at læse barnets desperation. Som for eksempel i de følgende passager:

 

”selvmordet putter barnet

om aftenen når solen smilende går ned

nordenvinden græder mod syd

selvmordet lugter

som kun en mor kan lugte”

 

”som åndeløs glæde

der kun kan bløde indad

lige til hjertet brister

af lykkelig træthed”

 

I begge tilfælde er det barnets opfattelse af moren som et selvmord, der naivt og hårdt betragtet som en grundtilstand i huset. Noget uløseligt – virkeligt og uvirkeligt på samme tid – som barnet åbenbart er ene om at se. En række af digtene står som en ærlig forståelse af ’vejen ud’. Når for eksempel begrebet selvmord, bliver levende, fungerer det lyriske univers særligt godt.

 

Godt indblik

Generelt er digtsamlingen en rigtig fin og vigtig læseoplevelse, fordi man får et indblik i en opvækst, der måske ligger fjernt af ens egen. På den måde bidrager også denne digtsamling til en oplysning omkring de problemer, der for ofte bliver fortiet rundt i de små stuer. At det forfærdelige sker. Og vil ske igen.

Men i oplysningens øjemed, når digtsamlingen bliver beskrevet som et vidnesbyrd, sidder jeg alligevel tilbage med følelsen af, at jeg gerne ville dybere ind i hverdagen. Ikke at bestemte personer skulle udstilles, eller at det skulle kamme over i følelsesporno. Men nok snarere ment som at flere nuancer i fortællingen ville have fungeret bedre; nogle steder står ordene der bare, og lige netop dér måtte de gerne bruges til mere.

Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at langt størstedelen af digtsamlingen fungerer rigtig fint – med mange spøjse formuleringer, barske betragtninger og heldigvis også med små drys af barnlig naivitet.

4 modspor, 1


INFO

Kan købes for 169,95 her.

Forlag: Torgard

Udgivelse: 2016 [oprindeligt 2012 på færøsk], oversat til dansk af forfatteren selv

Sidetal: 52