Spøgelsesfortælling er en roman om en smuldrende bevidsthed. Klaverlæreren Anne forsvinder langsomt længere og længere væk fra sig selv, sin metier og sin bevidsthed. Samtidig bliver hun besat af ideen om sin mands angivelige affære.

Pigen. Pigen med de bløde, lysende kinder og den udeblivende appetit. Pigen er på mange måder omdrejningspunktet for hovedkarakterens Annes forsvinding i romanen Spøgelsesfortælling. En roman, der rummer mange spørgsmål på sine beskedne 200 sider. Men som også på godt og ondt efterlader læseren med stor undring. For romanen modtog den østrigske forfatter Laura Freudenthaler i 2019 EU’s litteraturpris. I 2023 blev Spøgelsesfortælling oversat til dansk af Ann-Claire Olsen og udgivet på forlaget Klara W.

I Spøgelsesfortælling følger vi klaverlæreren Anne, der i romanens begyndelse tager orlov fra sin underviserstilling for at skrive en bog om pædagogik. Anne er i halvtredserne og gift med Thomas. Men Thomas er aldrig hjemme, og Anne finder sig selv alene det meste af tiden i deres fælles hjem. Som romanen skrider frem, virker fraværet af Annes metier som en tiltagende katalysator i en rejse væk fra eksistens og identitet. Hun går kort sagt langsomt i opløsning. I takt med sin egen opløsning bliver Anne mere og mere opslugt af ideen om den pige, hendes mand angiveligvis har en affære med.

”Han spurgte om han skulle smøre en marmelademad til hende, og Anne nikkede, selvom hun aldrig spiser marmelademadder, men i det øjeblik forstod hun at der findes en kvinde, som han skjuler for hende.”

Hvor bliver Anne af?

Gennemgribende i romanen er det svært at skelne mellem virkelighed og opspind. Findes pigen i det hele taget, eller er hun del af Anne, der ikke længere findes. Spørgsmål som disse er der nok af. Men en ting er sikkert: Anne forsvinder lidt mere dag for dag. Vi ved aldrig helt, hvad der egentlig skyldes denne forsvinden. Derfor er det helt centrale spørgsmål, der står tilbage: Hvor bliver Anne af?

Det viser sig, at der er flere dele til dette spørgsmål. En del handler om, at Anne forsvinder hen i forestillingen om, at hendes mand igennem mange år har en affære med en ung kvinde. Det er en historie, som statistisk set ikke er usandsynlig, og som vi har hørt mange gange før. Men det lader ikke til, at der er noget, der for alvor bakker op om historien – vi får fortalt om affæren primært ud fra kvitteringerne, som Anne rutinemæssigt sorterer fra sin mand Thomas’ jakkelommer. Det er i høj grad gennem disse kvitteringer, at Anne selv sammenstykker historien om sin mands affære.

”Den anden bon er fra tre dage før Annes hjemkomst. Thomas har som altid fået dagens ret, pigen har bestilt lam, som koster dobbelt så meget som dagens ret. Pigen vil helt sikkert ikke kunne spise op, sagde Thomas, så ville det ikke være bedre at bestille noget andet? Hun kan godt selv betale, svarede pigen, og Thomas sagde irriteret: Det er ikke det det handler om.”

Men udover Annes forfald, er der også anden del til spørgsmålet om, hvor Anne bliver af. På trods af, at hun er romanens hovedperson og omdrejningspunkt (hvor kun en håndfuld andre karakterer optræder), så er det som om, hun undslipper læseren. Det kan ses som værende både en styrke eller svaghed for romanen. For på mange måder virker det til, at Anne er lige så fremmed for læseren, som hun er for sig selv. Hvor hun bliver af, og hvorfor, er et mysterium.

Er det ensomhed eller fravær af mening, der stjæler din sjæl?

På mange måder er Spøgelsesfortælling en roman, der stiller relevante spørgsmål i den tid, vi lever i. Deri ligger den største styrke. Mange mennesker kæmper med ensomhed og psykiske og sociale udfordringer. I en tid, der er mere individualistisk end nogensinde før, er det som om, der er flere og flere, der mister sig selv. Spørgsmål om hvem man er i et globaliseret kapitalistisk samfund, hvor præstation og selviscenesættelse lader til at stå centralt for menneskets formål med tilværelsen. Hvad romanen til tider mangler i sproglig og stilistisk finesse, henter den hjem i evnen til at hive læseren ind i en tilværelse og undre sig over nogle af de helt store spørgsmål.

Er det i fraværet af nære relationer, at vi mister os selv, er det i fraværet af mening og formål, eller er det i følelsen af at være en lille eksistens ud af syv milliarder andre på kloden? Hvor er det, vi forsvinder hen, når mening og bevidsthed glider ud mellem fingrene på os? Hvor bliver vi af i det stille forfald?







Info

Laura Freudenthaler: Spøgelsesfortælling

Oversat af Ann-Claire Olsen

Marts 2023

200 sider

Forlaget Klara W