Fejltagelsen er den tredje i rækken af udgivelser på forlaget Jensen & Dalgaard af den finske mester Leena Krohns. De to øvrige er Bipavillonen og Hotel Sapiens, sidstnævnte er også anmeldt her på Modspor. Fejltagelsen er udspændt, næsten som vanligt hos Krohn fristes man til at sige, i forholdet mellem sandhed og illusion.
Tusmørkefelt
I romanen Fejltagelsen følger vi den ældre forfatter E., der er på vej til et oplæsningsarrangement i en afsidesliggende by. Inden han når frem, er han dog ved at køre galt.
“En lastbilanhænger. Sådan så han det. Der var sket en ulykke, og anhængeren var skredet ud på tværs af vejen og væltet omkuld, så den blokerede begge kørebaner. E. så ikke andre muligheder end at hugge bremserne i eller køre ud i rabatten… Hans fod handlede før tanken. Men bilen nåede end ikke at standse, før det gik op for E., at han havde taget fejl: Vejen lå åben, foran ham befandt der sig ikke noget konkret, blot en immateriel skygge, der faldt ned over kørebanerne”.
Leena Krohn spilder ikke tiden, men slår tonen an på romanens første side. Vi er indfældet i tusmørkefeltet mellem sandhed og illusion. Og for forfatteren E. er det nærmest en skæbnesvanger fejltagelse ikke at kunne skelne mellem illusionernes spil med vores sanser, hvad der er tilfældet, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed.
Mørke fjer
E. slipper dog fra det med livet i behold i denne omgang. Han kommer frem til det lokale bibliotek. Resten af romanen udspiller sig som et dobbeltforløb, hvor det beskedne og uengagerede publikum på det lokale bibliotek kan rette spørgsmål til forfatteren. Indimellem læser E. uddrag af sine tekster op. Disse tekster er gengivet i deres fulde længde i bogen. Denne form er romanens svaghed. Ofte virker delen med publikums spørgsmål og forfatterens svar ikke helt udfoldet. Den griber mere forstyrrende ind og efterlader en med indtrykket af, at denne del er overflødig og ofte taget med som et nødvendigt onde. Og det er en skam, for de tekster E. læser op, og vi, som læsere præsenteres for, er virkelig gode, ja flere er endda rene perler. Flere giver minder om det bedste fra Borges og Kafkas fortællinger. Herhjemme vil man komme til at tænke på Per Højholts Lynmuseet og Svend Åge Madens forfatterskab. Disse tekster er helstøbte og godt skrevet i et nøgternt klart sprog, på grænsen til det lakoniske. I disse teksters fiktive univers bøjes og omformes fænomener som identitet, tid og erindring i en til tider labyrintisk uendelighed, der efterlader én med flere spørgsmål end svar. Og på denne måde spiller teksterne på forholdet mellem fiktion og virkelighed, på hvad der er illusion, og hvad der er sandhed. Måske kan vi forblændes af disse tekster, så vi glemmer forholdet til den såkaldt virkelige verden. Måske er det med dem, som med de mørke fjer, E. læser om på et stykke papir inden oplæsningsarrangement:
“Om natten kan man finde mørke fjer i skoven. Det er ikke eneste gang lykkedes mig at se den fugl, der tabte dem. Hvis man tager en mørk fjer frem i et lyst værelse, bliver hele værelset mørkt med det samme. Jeg har ikke vovet at tage dem med udenfor i dagslys”. ‘
Fjerene udvisker forskellene og gør det vanskeligt at skelne og orientere sig. Fejltagelser vil forekomme. Nogle fatale. Især for forfatteren E. Men det må man selv forvisse sig om i Leena Krohns roman Fejltagelsen.
Info
Forlag: Jensen&Dalgaard
Udgivet: 2016
Oversætter: Siri Nordborg Møller
Omslag: RubArt
Sider: 137
Bogen kan købes her.
