ANTOLOGI: LYRISKE STEMMER 2015 er en samling af de bedste bidrag til Facebookgruppen ”LYRIK” bestyret af Tidsskriftet Hagla. Digtene spænder vidt, og skal man læse antologien skal man gøre det for at få et indblik i strømningerne på de sociale medier. Som en slags dokumentation.
Mange forskellige stemmer
Forlaget opsætter præmissen for at læse antologien på bagsiden: ”Formålet med LYRISKE STEMMER 2015 er derfor at udbrede lyrikken i Danmark, som den lever i 2015 på et socialt medie til et bredere publikum.” Derfor er det også vigtigt at læse mine betragtninger som observerende bemærkninger, frem for som en kritik og samtidigt være klar over, at der kan være faldgrupper ved at overføre Facebookdigte næsten direkte til bogmediet.
19 digtere har fundet vej til de 108 sider, hvor poesien mere eller mindre originalt toner frem. Og man kan godt mærke som læser, at der er tale om en slags folkelig poesi, der måske ikke kredser så meget om, hvad der er originalt eller ej – men i stedet om følelserne som et øjebliksbillede. Som en digters dyb der åbnes for en fremmed læser. Man kan med det samme mærke, at det betyder for alle digterne at skrive, og at de arbejder med ordene efter bedste evne – derfor bliver det også en nærværende læseoplevelse.
Nogle af digtene er mere klichéfyldte end andre, og det kan godt forstyrre læsningen for en erfaren digtlæser, der ofte kan komme til at tænke: ”det har jeg læst før” – en del af digtene kan virke som kladdehæfter, der stadig mangler at finde sin form og sit eget udtryk. Og det er måske netop, hvad Facebookgruppen bringer: et sted med kladdehæfter, der kan få feedback, men som godt kunne strammes lidt op til bogformen. Ord som ”blot”, ”hjerte”, ”mon”, ”himmel” og ”smerte” er nogle af de ord, der skrives ind i billeder, som er læst mange gange før.
Andre digte kan i forlængelse af den ovenstående pointe virke lommefilosofiske som for eksempel her, hvor Birthe Aela Faarvang skriver:
”Farverne står på spring
rød bliver blå
eller er det omvendt
tja, hvem ved
men blokke er det siges der
en rød blok
en blå blok
jeg er nu mere til en blok henad det lysegrønne”
Selvfølgelig kan man spørge sig selv, hvor relevant udgivelsen er i lyriklandskabet. Med andre ord kan man fokusere på kvaliteten af digtene holdt mod mere etablerede forlags lyrikudgivelser – men fokuserer man for meget på netop dét, går en del af pointen med antologien tabt. Man skal i stedet læse bidragene som et indblik i, hvordan lyrikken kommer til udtryk i Facebookgrupperne; altså hvordan lyrik også kan se ud og være at læse.
Lyrikkens folkelighed
Der er et vist potentiale i en del af digtene, og det er i hvert fald en interessant oplevelse at udvide sine horisonter og opdage nye skrivende. Og det kan faktisk være rart at læse noget, der bevæger sig langt væk fra tidens tendenser og give plads til at alt lyrik ikke nødvendigvis skal være for de få – men i stedet lege med tanken om, at der også kan vokse noget op fra Facebooklandskabets muld.
Et par af de digtere, der står mest ud, er Simone Vohlert og Steffen Baunbæk. Hvor Simone hele tiden bevæger sig lidt på kanten af klicheerne, men samtidig virker til at ville og kunne noget med dem. Som for eksempel i dette uddrag fra digtet ”RYGTET SIGER”:
”rygtet siger
at nogle ikke kom hjem den nat
at asken fra nedbrændte hjerter
fløj mellem lejligheder
og hvirvlede ind ad forkerte vinduer”
Hendes digte skaber mange billeder, og man kan let forestille sig, hvordan ilden og røgen stiger op, mens det meste gøres til aske og ikke længere kan finde hjem, idet det falder ned igen. Den rastløshed går igen i hendes digte, og de skaber en nerve, der fastholder læseren.
Steffen Baunbæk, der tidligere har udgivet fx Picnic i Hiroshima (Det Poetiske Bureaus Forlag, 2012) og 8600 (Forlaget Rytter, 2015), skriver ofte meget nøgternt og letforståeligt. I LYRISKE STEMMER skaber digtene især en rytme, der trækker læseren ind i ordene. De er meget ordknappe, hvilket er befriende; kun det væsentligste står tilbage. Som for eksempel i dette uddrag fra digtet ”Strejke”:
”så det hele
kan styrte
til jorden
med hjerneskal,
albuer,
alting,
i støvlerne
sveder
fødderne,
bliver
ved med
at gå.”
Der er også andre rigtig gode passager og digtere i samlingen, men jeg har valgt at fremhæve de to ovenstående eksempler; og har man lyst til at udvide sine horisonter med et åbent sind, skal man læse denne samling af Facebookgruppedigtere.
INFO
Kan købes for 85,- her.
Forlag: Forlaget Helle/Forlaget Hagla
Forfattere: Anette Hansen, Anne Høj Hansen, Bente Sunesen, Birthe Aela Faarvang, Frederik Bøgh Bisgaard, Hanna Brabrand Henriksen, Jesper Rugård, Jopie Leopoldsdotter von Horn, Karsten Sørensen, Knud Sandbæk Nielsen, Lene Julskov Krøyer List, Lis Binelli, Mariana Kvist Doktor, Marlene Madsen, Palle Brix, Simone Marie Vohlert, Steffen Baunbæk, Sun Lee og Susanne Cromwell
Omslag og layout: Henrik Falk og Poul Brasch
Udgivelse: 2016
Sidetal: 110
Daniel Boysen, er her, som andre steder i stand til at levendegøre en udgivelse, så den tiltrækker læsere! En evne der er god for poesien.
Jørgen Wassilefsky
Jeg synes ikke, jeg får levendegjort en udgivelse her. Jeg synes, jeg får, først en manual til at læse anmeldelsen dernæst en manual til at læse bogen udtrykt ved det udflydende “man”, som om jeg som læser ikke er i stand til at danne mig en selvstændig mening.
P. S. Det hedder faldgruber.
Må anmeldelserne ikke kritiseres, siden min kommentar endnu ikke er godkendt?
Du må meget gerne komme med konstruktiv kritik af en anmeldelse, grunden til at den ikke var godkendt endnu, er at siden bestyres af frivillige, der arbejder fuldtid osv. Lidt tålmodighed skader ikke.
Pointen med omtalen af udgivelsen har først og fremmest været at forstå, hvorfor udgivelsen finder sted – om den har sin relevans og i givet fald hvilken. Omtalen er skrevet som først et forsvar for udgivelsen og dernæst et lille indblik i læsningen.
Skulle jeg gå mere personligt til værks ville jeg sige noget a la: En stor del af digtene har jeg læst før (fordi originaliteten mangler), og blandt andet hjerte-smerte problematikken virker fortærsket. Dét, der bærer udgivelsen nogenlunde i mål er passionen hos de fleste digtere – og ikke mindst ærligheden. Men alt i alt er det en blandet læseoplevelse, der varierer mellem den totale opgivelse, fordi andre har skrevet det bedre/før/mange gange; og så det lille glinsende håb, når et digt JEG kunne mærke heldigvis også dukkede op i ny og næ.
Okay. Nej, lidt tålmodighed skader ikke. Det er jeg enig i.
Jeg efterlades med en del tanker og spørgsmål, når jeg læser dit svar og i forbindelse med ”Modspor” generelt. Først og fremmest tænker jeg, efter at have vendt og drejet det lidt, at hvis jeg vil nedsætte mig som anmelder og starte et site, der har det glimrende fundament at kaste lys på visse mindre synlige udgivelser, så må jeg stille mig selv det spørgsmål, løbende, hvilken relevans mine anmeldelser har, og hvorfor jeg ser mig selv som en kapacitet på området. En vis tvivl, der ikke handler om at være selvudslettende men ydmyg overfor det at være anmelder må være på sin plads. Jeg synes, der er en tendens til, at mange tænker, at lige præcis deres mening er utrolig interessant, at den nærmest danner et fundament, der handler mere om at positionere sig frem for at sætte sig selv på spil, mere om identitetsdannelse end reelle forsøg på indlevelse. Deraf min kommentar om man vs. jeg. Det undrer mig også, at sitet af princip ikke anmelder selvudgivelser, selvom sitet faktisk gør netop det, blot hvor selvudgivelserne er af den type udgivet på eget forlag. Det princip finder jeg blandt andet af den grund meningsløst, som skrevet andetsteds, da det som udgangspunkt har, at selvudgivelser ikke har relevans. Jeg har skrevet et indlæg om det på min blog for et stykke tid siden. Det kan læses her. http://runekrasmussen.blogspot.dk/2016/03/et-dogmatisk-princip-om-selvudgivelser.html
Det er nogle gode tanker, og jeg vil personligt tænke over at give mere af min læseoplevelse herinde. Selvom jeg mere og mere fragiver mig anmeldelserrollen til de øvrige frivillige – så jeg fx kan koncentrere mig om reportager, artikler om tendenser og portrætter.
Med hensyn til, at sitet ikke skulle anmelde selvudgivere, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvem du har kontaktet på redaktionen? Hver anmelder bestemmer selv, hvad de anmelder og hvad de ikke gør. Der er intet dogme om, at vi ikke anmelder selvudgivere.
Okay. Cool. Tak for svaret.
Det er nok en misforståelse jeres redaktion imellem så, for det var netop beskeden, jeg fik fra Pernille Høegh, da jeg kontaktede hende.
Jeg har sendt jer begge mailudvekslingen omkring det. Så kan I se på det.