Forfatteren Annie Ernaux har et stort forfatterskab bag sig, og hun er en stærk stemme på den franske litteraturscene. Hendes selvbiografiske roman Pigen fra ’58 er erindringen om den pige, hun var i sommeren 1958. De løsrevne billeder, erindringen består af, får ’pigen’ til at stå lysende klart frem for læseren.


’Pigen fra s’

Pigen fra ’58 er en bog om frigørelse, om seksualitet, om køn, om forelskelse, om skam, om besættelse og om ungdom. Det er historien om Annie D, der i sommeren 1958 er pædagog i feriekolonien i S i Normandiet. Hun er med sine 18 år den yngste i kolonien. Det er første gang hun er hjemmefra, og hun har ingen erfaring med andre miljøer end sit eget katolske. I hjembyen Yvetot er hun dagselev på en nonnedreven katolsk kostskole, og har kun meget lidt erfaring med drenge. På kolonien møde hun H, chefpædagogen. Det er første gang hun er sammen med en mand. Oplevelsen kaster hende ud i ulykkelig forelskelse, skam, bulimi og ophørte blødninger.   

Bogen er bygget op som en erindring fyldt med gentagelser, huller, afbrydelser, afstand, forglemmelser og forvrængninger. Der er nogle detaljer og øjebliksbilleder, som står tydeligt frem i jegets erindring, og som jeget hænger sine minder op på. For jeget bliver de kendetegnende for bestemte oplevelser, følelser eller stemninger. Det er de billeder, som jeget i sin erindring bliver ved med at vende tilbage til, og derfor fremstår de tydeligere end alt andet. Andre detaljer husker jeget ikke længere, og episoder er helt forsvundet ud af hendes hukommelse, og har ikke længere relevans. Det er en form, der er med til at gøre bogen til en stærk fortælling. Alt det uvæsentlige og alt det der ville pege i en anden retning er taget væk, og det får fortællerens version af ’pigen’ til at fremstå klart. Hovedfortællingen går fra sommeren 1958, hvor Annie D sammen med sin mor står af toget i S og frem til starten af 70’erne. Erindringen kredser, om de sammen billeder, der bliver ved med at vende tilbage:

Jeg ser hende, som jeg sidenhen har set hende snesevis af gange, på vej ned ad trapperne sammen med sin sambo i cowboybukser, en ærmeløs marineblå pullover, hvide sandaler. Hun har taget sine briller af og løst sit hår op, håret hænger løst ned ad ryggen. Hun er i en tilstand af ekstrem ophidselse, det er hendes første fest.   

Denne form, de løsrevne billeder, som fortællerne gentager og vender tilbage til får ’pigen’ til at stå tydeligt frem, og gør det let sammen med fortælleren at fordybe sig i disse øjebliksbilleder.


Erindring som noget der er adskilt fra en selv

Fortællingen om ’Pigen fra ’58’ er Annie Eranaux’s egen historie om sig selv, som hun har prøvet på at glemme, prøvet at slette fra sin erindring, men som bliver ved med at dukke op. Ved at betegne den hun var i 1958 som ’hun’, ’pigen fra 58’ eller ’Pigen fra S’ adskiller hun det fortællende jeg fra ’pigen’

Den pige fra 1958, som med halvtreds års afstand er i stand til at dukke op og fremkalde et indre sammenbrud, er altså skjult, men ukueligt tilstede i mig. Hvis det virkelige ifølge leksikonets definition er det, der påvirker, fremkalder virkning, så er denne pige ikke mig, men hun er virkelig inde i mig. En form for virkelig tilstedeværelse.

Denne afstand mellem den pige hun var i 1958 er både en fortællingens præmis, et fortællergreb og samtidig et vidnesbyrd om den afstand og den fremmedhed jeget føler for denne pige fra 1958. Jeget er hele tiden reflekterende både i forhold til måden at fortælle historien på, i forhold til ’pigen’ og i forhold til sit eget forhold til ’pigen’

Ved at adskille det fortællende jeg og ’Pigen fra ’58’ skaber Ernaux et fortællerum, der er adskilt fra alt andet. Det gør, at vi som læser kan træde direkte ind i de erindringsbilleder, som hun lægger frem til læseren. ’Pigen fra ’58 er en stærk og fængende læseoplevelse, fordi vi som læser sammen med fortælleren uden forbehold kan betragte ’pigen’ og blive trukket ind i fortællingen.



Info

Annie Ernaux: Pigen fra ’58

Forlaget Etcetera

På originalsprog i 2016

På dansk i 2018

Oversætter: Birte Dahlgreen og Lillian Munk Rösing

170 sider

Køb bogen hos forlaget her