Jeg havde aldrig hørt om begrebet “northern gothic”, før jeg sad med færøske Katrin Ottarsdóttirs novellesamling I Afrika er der mange søde børn i hænderne. Heller aldrig har jeg læst noget lignende. Dette skal ikke forstås som noget negativt, tværtimod. Under hele læsningen var min krop ramt af en underlig form for inerti, som gjorde, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig, før det sidste ord var indtaget.
Altid et skridt foran
Temaerne er mange i de forskellige noveller, men fælles foregår de på et psykologisk plan. De er alle en skildring af menneskets ensomhed, dets ømfindighed i et ydre liv, der ikke stemmer overens med dets indre. Vi bevæger os konsekvent på grænsen mellem virkeligheden og illusionen, det virkelige og det uvirkelige. Hvad der er karakterernes egne forestillinger, og hvad der er virkelighed, er et gennemgående spørgsmål, der bliver aldrig besvaret, og som derfor skaber en vedvarende stemning af uhygge og ubehag. Denne stemning er konsensussen for novellerne og grunden til, at jeg ikke fjernede blikket fra bogen, før jeg var færdig med at læse værket.
Jeg sad egentlig med en klar følelse af at have et overblik over hver novelle, men Katrin Ottarsdottír synes hele tiden at være et skridt foran læseren. Det er aldrig til at vide, hvor fortællingen bærer en hen, men efter de første noveller er læst, kan jeg kun være sikker på, at jeg på ingen måde kan være sikker på noget i handlingen, som kontinurligt tager en uomtvistelig drejning. Sammen med den førnævnte stemning er nysgerrigheden omkring alt dette med til at holde læseren fanget.
Undertrykte følelser med fatal konsekvens
I novellen På optagelse følger vi en ung kvinde, som er tvunget på en TV-optagelse med sin noget perverse, fedladne chef, der bliver fremstillet på en måde, så en følelse af vrede bliver bygget op omkring hans person. Den unge kvinde forsøger undertrykke sit ubehag ved chefens groteske opførsel:
Hun bliver enig med sig selv om, at det er bedst at lade ham blive i den tro, at hun er mindre begavet end ham, så han er optaget af dét så længe, at hygge sig med at prøve at få hende til at skrumpe i hendes egne øjne, og hun slipper for at skulle høre på flere af hans grovheder, et øjeblik i hvert fald.
Eftersom han er hendes chef, finder hun sig i den grænseløse opførsel, som forværres gennem novellen, og ubehaget hos læseren intensiveres i takt med fortællingen. Disse frastødende og undertrykte følelser hos kvinden kan til sidst ikke længere skjules og ender derfor med en fatal beslutning, som er outreret velskrevet i denne vekselvirkning mellem virkelighed og illusion. På trods af at jeg har valgt at fokusere på denne novelle, var det svært for mig at vælge en enkelt novelle at betone ud fra resten. Jeg kunne fremhæve samtlige noveller i samlingen, da de hver især har deres styrke, samt hver sin ubrydelig kapsel af tabuiserede følelser.
En vigtig brik i forlagsverdenen
I Afrika er der mange søde børn er udgivet på Forlaget Torsgard, der er det eneste forlag i Danmark, som udgiver oversat færøsk litteratur. De spiller derfor en vigtig rolle i den danske forlagsverden. Denne udmelding står klar for mig efter at have læst I Afrika er der mange, som implicit giver et blik ind i afkroge af menneskets mørkeste sider. Med dette sagt har det været en fornøjelig affære at læse Katrin Ottarsdóttirs novellesamling og udforske, hvad begrebet “nothern gothic” dækker over.
Forlaget Torgard
Katrin Ottarsdóttirs
I Afrika er der mange søde børn
2017
Originaltitel: Aftanáðrenn
183 sider
Novellesamlingen kan købes her
Trackbacks/Pingbacks