Det nyslåede Forlaget Silkefyret har udgivet den lille eksklusive novellesamling Efter af Allan Lillelund Andersen. Værket udkommer kun i 75 nummererede eksemplarer. Novellesamlingen er håndlavet i lækre materialer, og det er udformet som en lille udfoldelig bog. En bogelsker vil lægge mærke til den fine håndsyede udførelse, og jeg nyder som anmelder at sidde med den i hånden. Og nu til indholdet; et smukt ydre er meget fint, men matcher indholdet udseendet? Ja, det gør det.
Forandringen i et menneske
Man skal ikke lade sig narre af det fine lille udseende. Efter er tre noveller om tunge, potente emner, der tæller tiden efter et selvmordsforsøg, et besøg hos en luder og en terrorists tanker og handlinger.
Novellen Efter handler om parret Claus og Tina, der forsøger at få familien til at fungere efter et mislykket selvmordsforsøg. Claus fortæller om selvmordforsøget i sin bil, nærmest som en sidebemærkning til Tina. Tina reagerer naturligvis kraftigt herpå med lige dele bekymring og omsorg. Herefter tager parret i sommerhus i håb om at kunne reparere det ødelagte, rense snavset væk i Claus’ hoved.
I Besøget møder vi en familiefar, der går til en af byens ludere, men han er noget trykket ved situationen. Han kommer derhen og taler med luderen om hendes forskellige ydelser, og det bliver akavet og morsomt. Han flygter ud på gangen i panik, men ender alligevel med at gennemføre det til sidst.
Den sidste novelle, Hesteballon, handler om en bitter og frustreret terrorist og hans tanker om at slå sine medpassagerer ihjel. Man forstår til slut, at han gennemfører angrebet. Det er en meget syret og tragikomisk skildring, vi er vidne til som læsere.
Tunge tematikker
Fælles for menneskerne i de tre noveller er, at de gennemgår en forandring på grund af en oplevelse, hvilket til dels også påvirker de mennesker, der er omkring dem. Claus forsøger eksempelvis at begå selvmord, hvilket påvirker Tina i Efter. Spørgsmålet ‘hvorfor?’ rejses, når et menneske forsøger selvmord. Men det vigtigere spørgsmål bagefter er måske nærmere ‘hvad så nu?’ Hvordan tackler man som menneske at overleve et selvmordsforsøg? Hvordan reagerer og agerer menneskerne omkring én? Skal der sættes nogle foranstaltninger op, eller lever vi bare videre som hidtil? Og hvordan kan vi egentlig andet? Man må formode, at den person som har forsøgt selvmord, bærer rundt på en række uforløste følelser, og måske endda sorg over den mislykkede handling. Det er så individuelt, hvordan det enkelte menneskes hjerne fungerer, at vi ikke entydigt kan besvare spørgsmålet. Men vi kan som pårørende spørge os selv, hvad vi kan gøre anderledes. Hvis vi overhovedet kan gøre noget. Og som pårørende må det vare afmagten, der er sværest at tackle. Hvordan støtter jeg bedst?
En familiefar opsøger en luder. Vi ved ganske vist ikke, om det er første gang, men det virker sådan, når man læser novellen Besøget. Hvad gør det ved ham som menneske at besøge en luder? Hvad gør det ved hans forhold til sin formodede kone? Til familien? Og så er der det etiske aspekt; er det i det hele taget okay at gå til en luder? Men det er en helt anden og længerevarende diskussion.
I Hesteballon tages et meget samfundsrelevant emne op; terroristen(s tvivl). At være inde i hovedet på en terrorist er noget, der, i hvert fald for mit eget vedkommende, ligger meget fjernt, og derfor er dette tankeeksperiment interessant. Når man på den måde gør fortællingen personlig, og ikke bare omtaler ‘en terrorist’, sker der noget med den måde, vi ser på denne person. Vi søger nogle svar, men hvad finder vi? Ønsker vi at kende svarene?
Det ligefremme og det komiske
Det flydende sprog, der ændrer lidt karakter igennem de tre noveller, gør Efter aldeles læseværdig. Som læser føler man med Tina, og forfatteren har formået at fange en kvindelig stemme i sproget, der gør synsvinklen i Efter meget troværdig. Det ligefremme sprog med pludseligt opståede tanker, der også beskrives, bliver en pause, et komma i tiden, og det gør skrivestilen unik. Humor er også et af de greb forfatteren anvender, og det er lykkes at skabe nogle komiske øjeblikke, der fik denne anmelder til at trække på smilebåndet. Jeg er særligt begejstret for den metaforiske beskrivelse af Claus som en ‘østers’, der klapper i, når han ikke vil snakke, som også er smukt illustreret i bogen.
”En dag i april, hun var otte år, og hun havde, langsomt, stillet sig på skallen af en østers i den klare overbevisning, at hun kunne stå på den, uden den ville flække. Hun havde inviteret forældrene til at se det. Hun havde stået på den. Den flækkede.”
En østers kan kun klare så meget pres, før den flækker. Måske er det også sådan med menneskets sind.
Efter er på alle måder en meget fin bog, der giver stof til eftertanke hos læseren, men du skal nok skynde dig, hvis du vil have fat i en af de håndlavede bøger, der som tidligere nævnt findes i et begrænset oplag. Personligt er jeg meget glad for mit eget eksemplar. En stærk bog, der også pynter.
Info