At drukne i trækroner er en velskrevet bog, der desværre drukner i en let kvalmende handling og utroværdige elementer. Bogen har bestemt sine gode sider, men disse evner desværre ikke at overskygge de dårlige.
Til kamp for naturen – en anke mod forbrugerismen
I bogen følger vi den 38 årige Cassiel, der arbejder hos et firma, der opkøber råolie for at videresælge dette med profit i Danmark. Han kører i en leaset lækker bil, tjener gode penge på sin stilling, går til fester med kollegaerne med toppen af poppen, scorer smukke kvinder, er kort sagt ikke til at skyde igennem, i hvert fald ikke på overfladen. Cassiel tager stoffer for at flygte fra at føle sig frygtelig hul indeni. Han skal helst være påvirket enten af nakotika eller alkohol for at holde hverdagen ud, for at holde sig selv ud. En nat sker der noget skæbnesvangert, han kommer i sin rus til at ligge et spædbarn ihjel, og han flygter afsted til den jungle, han som ung besøgte i Ecuador. Her møder han en shaman, der renser hans krop og sjæl med den hallucinogene drik ayahuasca, og det fører ham ud på en mental rejse, der ændrer hans syn på livet og måden at leve på.
Sproget i At drukne i trækroner flyder, og Hakan Jakob Kosar har sans for at beskrive detaljen, så man ser tydelige billeder for sit indre blik. Som fx her:
Fra dette behagelige leje betragtede han, opslugt som en fuglekigger, de genfærdsslanger af tæt røg, hans næsebor fødte. Filterløse græske cigaretter var tobaksindustriens kobekød. Tjæremarmorerede og robuste i smagen. En smag af garvet læder og tørrede bær. Mundvandet oversvømmede munden. Han skyllede efter med isnende vodka og opnåede et øjeblik en følelse af komplethed.
Forfatteren evner at opbygge troværdige karakterer til en vis grad. Der, hvor kæden springer af, er, når hovedpersonen fuldstændig ureflekteret kommer videre efter at have dræbt et barn. Uanset sind må en sådan oplevelse afstedkomme en eller anden form for reaktion hos vedkommende, men den udebliver, og det virker meget utroværdigt.
Genremæssigt er vi ovre i en spændingsroman, og romanen følger den udstikkede kurs. Desværre lader forfatteren bogen falde i nogle karikerede huller i form af beskrivelser af moderkærlighed, der decideret hviner af sødme. Fornemmelsen af at læse Løvernes konge, hvor faderen taler til Simba i et syn, er slående, og det gør ikke noget godt for romanen. Det bliver simpelthen for karikeret.
Alt i alt er det en let læst bog, fordi sproget fungerer, men der er nogle fødselskomplikationer undervejs, som ikke lader sig fornægte. God underholdning, dog knap så helstøbt.
INFO
Hakan Jakob Kosar
Byens Forlag
333 sider
Bogen kan købes her.