Kjeld Laursens argumentation for at skrive en roman om Dostojevskijs liv er, at selvom han selv skrev mange spændende værker, er Dostojevskijs livshistorie på ingen måde kedelig. Det vil jeg give ham helt ret i.
Aspekter af Dostojevskijs liv
I Kjeld Laursens roman Lyset skinner i mørket berøres den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij liv fra forfatterens fødsel til død. Kronologisk beretter Laursens om hans barndom i lægehjemmet i Moskva, ungdommen og uddannelsen i Sankt Petersborg, hans politiske arrangement og konsekvensen af dette, opholdet i tugthuset i Sibirien og efterfølgende i straffekompagniet. Sideløbende med disse begivenheder følger vi udviklingen i Dostojevskijs forfatterskab, og hans kontinuerlige indre kamp; forholdet til kvinder og familielivet, konsekvenserne af en perniciøse epilepsi samt kampen med en destruktiv lidenskab for spil. Fortællingen er bygget på dramatiseringer af historiske kilder. Dette virkemiddel gør, at det narrative aspekt kan fængsle læseren, og faktuelle begivenheder bliver dermed serveret på en let og ubesværet måde.
Det historiske perspektiv
Romanen starter med en prolog om Ruslands samtid; Napoleon invaderer Rusland med sin grande armeé i 1812. Prologen slutter med kommentaren om, at dette vil forandre menneskeskæbner fremover, altså også Dostojevskij og hans omgangskreds. Prologen fungerer udmærket som en en historisk indgangsvinkel til romanen, der netop begynder i 1812 med fortællingen om Dostojevskijs far og tiden inden Dostojevskijs fødsel. Romanen ender med en epilog om tiden i Rusland lige efter Dostojevskijs død. Denne epilog er en beskrivelse af omstændighederne for mordet på Tsar Alexanders. Beskrivelsen af denne epoke i historien virker ude af kontekst, eftersom den ikke har betydning for Dostojevskijs liv, hvilket romanen jo netop omhandler. Jeg synes, prologen giver god mening i forhold til romanen, men jeg kan ikke se, hvad epilogen har at gøre i bogen.
Oplysende, men ikke revolutionerende
Sproget er holdt nøgtern, hvilket giver god mening, i forhold til at det er en dokumentarisk roman, vi har med at gøre. På trods af det værdineutrale sprog overskygger det ikke det narrative, hvorfor man under læsningen kun implicit bliver præsenteret for det faktuelle, der er bygget på historiske kilder. Jeg må dog percipere, at hvis man er en inkarneret Dostojevskij-fan og kender til hans baggrund og historie, vil man højst sandsynligt blive skuffet, eftersom der ikke kommer “nye” oplysninger frem. Alligevel har romanen givet mig et bedre kronologisk overblik over hans liv; hans privatliv over for hans forfatterskab, som en bibliografi ikke har kunnet give mig. Højdepunktet har helt klart været oversættelserne af de breve, som Dostojevskij sendte og modtog. Brugen af disse breve løftede virkelig læseoplevelsen. Jeg vil anbefale bogen til folk, som ikke har særlig kendskab til Dostojevskij, men alligevel føler en nysgerrighed på hans liv og baggrund. For som Kjeld Laursen skriver, er hans liv på ingen måde kedeligt, nej tværtimod.
INFO
Kjeld Laursen
Lyset skinner i mørket – Fjodor Dostojevskij og hans tid
Forlaget Tiderne Skifter
372 sider
2017
Romanen kan købes på forlagets hjemmeside her