Gid jeg kunne er en antologi med ni unge forfatterstemmer, blandt andre Emilie Guldborg Andersen, der med sin tekst ”Gid jeg kunne” har lagt navn til antologien. Bogen er udgivet af forlaget Vild Maskine i forbindelse med den årlige uddeling af kulturpriserne i Vordingborg. Emilie Guldborg Andersen vandt kulturtalentprisen på 10.000 kr., som uddeles til spirende talenter.
Højt Niveau
Gid flere forfattere skrev så godt, på så højt et niveau og med så megen nerve som de unge forfattere i antologien Gid jeg kunne. Alderen taget i betragtning er det en imponerende præstation. Forfatterne er mellem 15 og 24 år. Selv hvis man ikke tager alderen i betragtning, er niveauet højt. Som fx her:
”Så kunne jeg bolle med en fyr, der fx hed Troels, uden en flig af ynde. Mit hår kunne brede sig på puden i en vifte af sammenfiltrede pølser. Jeg kunne mase ham ned i madrassen i skarpt dagslys. Senere kunne vi spille backgammon ved køkkenbordet, og Troels kunne spise tre hårdkogte æg med salt og peber”
(Fra teksten “Gid jeg kunne” af Emilie Guldborg Andersen).
Eller her:
”Jeg har det tragikosmisk i dig
Jeg deler ud af min møddingemødom
så jeg sidder på Nørrebros rødeste plads
omgivet af mennesker
og har aldrig følt mig så alene
I dag flyver jeg
Jeg er så glad at mine bryster græder
Du er i en fjern galakse
Men jeg har besluttet mig
Jeg vil rumme det hele”
(Fra teksten “Der er stadig ting jeg ikke tør sige” af Vinnie Gotfredsen).
Håb og weltsmerz
Antologien indeholder ni tekster, der alle er meget forskellige i form og indhold. De fleste tekster kan genrebestemmes som kortprosa, digte eller noveller. Alle ni forfattere har noget på hjerte, og de udtrykker sig på hver sin æstetiske facon. Emnerne, der optager forfatterne, er relateret til deres alder med en god portion modenhed og selvindsigt. Kærlighed, sex, afmagt, svigt, sygdom, død og vold er blot nogle af dem. Fælles for dem alle, hvad enten det handler om psykisk sygdom eller en broders sygdom, er, at håbet lever. På trods af de til tider barske tekster, formår håbet at skinne igennem til sidst, hvilket efterlader læseren optimistisk på ungdommens vegne og med en flig af indsigt i en ung forfatters tankeunivers.
Mere af den slags, tak
Som anmelder bifalder jeg initiativet, som denne antologi er. Man ”har ønsket at hædre unge skrivetalenter og give dem en stemme og en opmuntring til at fortsætte med at dyrke deres talent” (citeret fra Efterord i Gid jeg kunne). Jeg kan kun erklære mig enig i vigtigheden af at opfordre og opmuntre unge skrivende. De er vores litterære fremtid. Antologien kan læses af alle unge og voksne, og den er et interessant bud på ung litteratur. Læs den.
INFO