Bliver der virkelig kun udgivet bøger om Tinder-dates, en hård opvækst og navlepilleri? Svaret er et rungende nej. Men det kunne godt se sådan ud, når man læser anmeldelser, interviews og bogsektioner i landets aviser og øvrige medier.

Aviserne løfter ikke deres ansvar

Efter Jonas Eika vandt Nordisk Råds Litteraturpris tænkte jeg, at nu kommer der endelig fokus på den litteratur, de mindre forlag udgiver. Men en artikel i Kristeligt Dagblad i forbindelse med prisens uddeling fremhæver udelukkende den udenlandske litteratur oversat til dansk, som udgives på de mindre forlag. Artiklen ignorerer det faktum, at de mindre forlag også udgiver noget af den mest interessante danske litteratur.

”Og tænker man sig, at alle mikroforlagene med ét forsvandt, ville tabet af indtjening ikke være stort. Men det litterære tab ville være kolossalt.” 31. oktober 2019 Kristeligt Dagblad, Jesper Krogsgaard Christensen.

I denne artikel nævnes ikke én af de danske forfattere, som heltene (som journalisten kalder forlæggerne) ellers udgiver. Interesserer de forfattere slet ikke kulturskribenterne? Og i så fald hvorfor ikke? Her udgives netop dén litteratur, som er fremsynet og har udsyn – også af danske forfattere.

Hvis man scroller gennem DRs bøger-sektion lige nu, virker det til, at danske forfattere kun skriver om Tinderdates, begær og familiefortællinger. Men det er bare en flig af, hvad der foregår og skrives om, selvom det fylder næsten det hele hos de danske medier. Hvor er bøgerne om klima? Om nye erkendelser?

Det danske litteraturlandskab kan noget helt særligt, hvis man forholder sig en smule nysgerrigt til det. Hurtigt vil man opdage, at der gemmer sig en bølge af forfattere og forlag, som arbejder aktivistisk og med fantasien som grundessens.

Men netop dén pointe når slet ikke frem til fx Politiken, hvor Mikkel Krause Frantzen paradoksalt først skriver: ”De mindre forlag og de mindre bøger bliver forfordelt, overset og ignoreret. Aviserne har et ansvar, og de løfter det ikke.” i en artikel fra begyndelsen af 2018 for senere samme år at skrive: ”Jeg hader dansk litteratur som sådan. Og min fornemmelse er, at jeg ikke står alene.”

Det pudsige ved den slags artikler er, at det er den lidt trivielle, navlepillende litteratur der fremhæves, ofte udgivet på store forlag af kendte forfattere. Hvorfor ikke løfte blikket lidt og udfolde, hvad der rent faktisk sker i den danske litteratur lige nu? Det ville være ret fantastisk med et mere nuanceret indhold i aviserne, frem for diverse automatreaktioner, når den og den kendte forfatter udgiver endnu en bog om det og det.

Der udgives så meget godt

I mit arbejde som litteraturformidler og ukonventionel arrangør gennem de seneste seks år ved jeg, at læserne er nysgerrige og at de gerne vil opdage ny litteratur. Den disciplin bliver dog mere og mere kompliceret, fordi aviserne står i kø for at skrive om de samme, ganske få bøger af danske forfattere. Læserne ved efterhånden godt, hvor meget fantastisk litteratur der kommer fra Norge og Island – derfor er det på tide også, men ikke udelukkende, at vende blikket indad.

De gange hvor de mindre forlag fremhæves, er det ofte for deres oversættelser og børnebøger. Når aviserne allerede har udpeget disse bøger som nogen, de synes er anbefalelsesværdige, hvorfor så ikke gå skridtet videre og kigge på den danske voksenlitteratur, forlagene udgiver? Det virker pudsigt, men desværre ingenlunde tilfældigt, at medierne ikke gør det. 

Det samme kunne til en vis grad siges om bibliotekerne og boghandlerne, der mere og mere ligner købmænd og springer med på de samme vogne som aviserne i stedet for at udfolde et mere bredt blik på nutidens udgivelser.

Lad mig sige det sådan: Det er bestemt ikke smalt, det, der udkommer på de mindre forlag. Måske nærmere tværtimod, det er nyt, spændende, vildt! Tag fx Ida Monrad Graunbøls Menneskedyret, en digtroman udkommet på Forlaget Ekbátana i 2018. En roman, der blander poesi, breve og prosa, mens fortællingen sammenkæder et brudt forhold med naturens indtrængen. En roman, der formår at kæde hverdag med filosofi i et sprødt sprog.

Min påstand om avisernes fravælgelse af udgivelser fra de mindre forlag underbygges yderligere af, at de landsdækkende aviser har afslået at trykke dette debatindlæg med et standardafslag. Det klinger hult, når de samtidig beskriver, hvordan de gerne vil dække debatten bredt i deres sektioner, når de netop ikke skriver bredt om de danske udgivelser. 

Svært at komme igennem nåleøjet

Som forfatter har jeg været så heldig at få anmeldelser – primært gode, men også dårlige – af mine romaner i fx Information, Fyens Stiftstidende/Jysk Fynske Medier og Jyllands-Posten. Sideløbende har jeg udgivet to digtsamlinger, som har været usynlige for selvsamme aviser. Her priser forfattere som mig sig lykkelige over, at der findes en række bogsider, fx Modspor og Litteratursiden, som kan samle den poetiske stafet op efter, at aviserne har tabt den. Poesien har altså endnu sværere vilkår for overhovedet at blive anerkendt i de danske aviser. Det virker til, at de nærmest ikke vil røre den nye poesi med en ildtang!

At udkomme på de mindre kvalitetsforlag er svært i sig selv, fordi de udgiver få bøger og disse få bøger, som kommer igennem nåleøjet, er bøger, de brænder for, og som de ikke kan lade være med at udgive. Der er kærlighed med i hver enkelt udgivelse i alt fra valg af font, omslag, redaktion til præsentation af værket for læsere og anmeldere. Det er kunstværker, hvor fx forlag som Jensen & Dalgaard, Kronstork, Silkefyret, Korridor og mangle flere udgiver den ene perle efter den anden. Men, som for alle andre forlag, er der selvfølgelig enkelte svipsere imellem.  

Så hvad med om anmelderne stoppede med at hade den danske litteratur som sådan, og i stedet for at feje den af skrivebordet samlede den op og skrev om den og dens forfattere? At de genfandt deres nysgerrighed?

Dansk litteratur er en vildbasse lige nu; den er politisk aktiv, eksperimenterende, fantasifuld og den kan læses vidt og bredt. Så kære aviser og medier: kom i gang!




Faktaboks

Daniel Boysen, f. 1986, forfatter til bl.a. roman i opbrud Fordi ilden er vores (Jensen & Dalgaard, 2016), den fotografiske digtsamling En vase i brystet (Silkefyret, 2018), romanen På sit yderste (Jensen & Dalgaard, 2019) og den fotografiske digtsamling Står på tæer under vand i samarbejde med fotograf Mariana Gil (Forlaget Silkefyret, 2020).

Uddannet cand. mag. fra Aarhus Universitet.

Litteraturformidler på Hovedbiblioteket i Aarhus, deltid.

Formand for Lyrikergruppen i Dansk Forfatterforening.