Forfatteren Viggo Bjerring har begået den originale og pudsige novellesamling Balancekatten. Som anmelder har jeg ikke læst noget lignende. Den får mig til at tænke på en blanding af magisk realisme og Salvador Dalí med de syrede beskrivelser og spøjse tvists. Men der er mening med galskaben, og den forekommer mig yderst velgennemtænkt med den surrealistiske og omend meget underspillede samfundskritiske røst. Jeg kan lide, hvad jeg læser.
Smuk kakofoni
Balancekatten er begavet, humoristisk og dødsdrevet skrevet med syge lemmer stikkende ud, indtil de bliver skåret af af en galning. Viggo Bjerring bevæger sig i spændingsfeltet filosofi og det meget konkrete, imellem tunge fraseringer og umiddelbare udsagn. Virkelighed og rationalitet er irrelevante størrelser, det er sandheden forstået som indsigt i en ikke-indsigt, det er den lakoniske form, der rammer plet i menneskets syge natur og forhistorie, det er en trang til at vise en virkelighed, der kun kan forstås nedbrudt og i en ufuldstændig form. Bogen er en kompleks sag med et højt lichstal, men forfatteren formår at navigere kompetent i moradset, uden at det bliver for højpandet.
Novellesamlingen er inddelt i fire dele. Del I består af en samling noveller, der har en bred tematisk spredning, og de tæller både smukke betragtninger, humoristisk poesi og udsyrede fabelagtige historier. Nedenstående er eksempler herfra:
”Jeg er til fest hos elefanten, som inspicerer os én efter én for at kontrollere vores procentuelle elefanthed. Jeg tror ikke på elefanten; måden hvorpå den sidder og troner for enden af langbordet i partyteltet, måden hvorpå den slubrer og puster bobler med sit lange sugerør, måden hvorpå den lever af opmærksomhed og mælk. Det varer ikke længe, før jeg afsløres som skeptiker, og fire tjenere med store ører pågriber mig og kaster mig på møddingen.”
Og:
”Når du har dummet dig i et større selskab, kan du med fordel båtte i fadæsehornet. Fadæsehornet annullerer din dumme bemærkning, din utidige flatulens eller dine tilsvarende fejltrin, så samtalen kan fortsætte uhindret og dannet.”
Del II består af tre længere noveller, der handler om noget så forskelligt som mystisk opdukkende tagtegl i nattens mulm og mørke; en mandsperson der udser sig en anden med ønsket om at overtage dennes identitet; og et psykisk sammenbrud der har tiden imod sig. Alle har de noget særegent over sig, noget ganske overraskende og mystisk. Her er et kort uddrag fra ‘Tegl’:
”Solen bragede gennem gardinerne og havde varmet rummet op til det ulidelige. Han trak gardinet fra og åbnede vinduet. Tre røde teglsten.
Han tog de fire tegl fra soveværelset med udenfor og smed dem på gårdspladsen. Han lukkede ikke hunden ud. Han kunne høre den gø fra entréen, hele vejen hen til æbletræet, hvor han samlede de nye tegl op, som han smed på gårdspladsen ved siden af de andre. Syv i alt.”
Ingemann og balancekatten
I del nummer III introduceres vi for den herlige Ingemann i sit møde med livet. Formen er små korte prosastykker, der varierer lidt i længde. De er livsbekræftende at læse, ja som læser kommer jeg til at holde af Ingemann, for hvem eksistens og dagligdag er lidt af et mysterium. De humoristiske undertoner er til at få øje på, og jeg brød faktisk ud i latter et par gange.
Balancekatten stifter vi bekendtskab med i del IV. Definitionen af katten lyder således på en af novellesamlingens sidste sider:
”Balancekatten er et sært Væsen. Eller rettere: Balancekatten er en sær Kat i kraft af dette faktum, at den kan flyve. Katten flyver dog kun, naar det er strengt nødvendigt (…)”
Denne novelle er bygget op som en videnskabelig afhandling, og det gør den mere morsom og paradoksal. Jeg kan tydeligt se balancekatten for mig ud fra de meget løjerlige beskrivelser.
Nærværende bog der er virkelig speciel, og dette er ment på den mest positive måde. Viggo Bjerring er efter min mening en meget lovende debutant, en yderst fantasifuld forfatter, en der kan stå mål med de tunge drenge. Personligt ser jeg frem til at læse mere af denne forfatter i forhåbentlig nær fremtid.
Hvis du vil undres, så læs Balancekatten; Hvis du vil le, så læs den; Hvis du vil udfordres, ja, så læs den.
Egentlig synes jeg bare, du skulle tage at læse den.
INFO:
Køb bogen her
Forlag: Forlaget Spring
Udgivet: 2016