I Jonas Okholm Jensens skønlitterære debut, ”Så snart man åbner vinduet ud til den populære sol vælter årets første flue ind i rodet”, er der nogle saligt vuggende passager, hvor læseren mærker en søgen efter et meningsfuldt liv. Men meget af tiden kommer man også på afstand af det indforståede sprog og de konkrete situationer.
Musisk sprog
Tekstsamlingens helt store styrke er det musiske sprog, der, når det fungerer, er med til at skabe en særlig stemning omkring læsningen. Forfatterens søgen efter det meningsfyldte liv kommer tydeligt til udtryk, og nogle gange suges man ind i denne følelse, mens man vender side efter side. En stor del af bogen er meget hverdagslig, og det kan også være fint, når man befinder sig på grænsen mellem det banale og det ophøjede; mellem det genkendelige og det foranderligt drømmende:
”Jeg gør badekarret rent med en svamp og skuremiddel. Der står en spand i bryggerset. Jeg er den eneste der bruger badekarret, så det er vel rimeligt, jeg må gøre det rent (…) I badekarret går man i et med elementerne. Og søvnen rammer en. Man opløses i havet indefra. Men der er ikke tid til det mere. Jeg er fri for at gøre det rent, jeg savner sgu da at opløses.”
Som kan være et eksempel på, hvordan noget smukt kan komme til udtryk i det mest simple og blive noget, man længes efter når det er forsvundet. Eller trådt til side for en forandring, som synes uundgåelig – når livet trasker videre, selvom man gerne vil holde fast i en bestemt tilstand.
Hverdagens trivialitet
En række passager i bogen bliver dog for trivielle og intetsigende; især fordi de bliver for indforståede. Følelsen af ’at man skulle have været der’ er en gennemgående følelse, der påvirker den samlede læsning og somme tider småsukkede jeg også undervejs. Jeg ville gerne mere, jeg ville gerne påvirkes, men blev det lidt for sjældent. Som fx her:
”Efter at have sagt farvel og set mig godt for, startede jeg min motorcykel og kørte ind i en hæk.” og ”I 1992 røg de fleste i sjette klasse. I syvende gjorde alle.”
De korte afsnit siger ikke rigtigt noget, og de bliver ikke brugt senere som markører for et eller andet. De kommer til at stå meget alene, som udsagn der står på de næsten blanke sider bare for at stå der. I det første uddrag forsøger forfatteren sig med en humor, der til dels fungerer (andre steder i bogen rigtig fint), men som her står svagt tilbage. I det andet er det ikke umuligt at forestille sig den rygende klasse, men er det en kommentar til vores gruppestrukturer? En samfundskritik? Eller en ligegyldig konstatering? Med andre ord måtte visse dele af fortællingen gerne pege mere væk fra navlecentreringen og gerne spredes mere ud for at vise sammenhængen til verden.
Det foranderlige liv
Nogle situationer i bogen fungerer altså bedre end andre. Hvilket også har givet en blandet oplevelse af værket; og jeg er helt på det rene med, at bogen springer i situationer og tid – hvilket i øvrigt fungerer ganske udmærket for det meste. Problemerne opstår, når dialogerne og en række scener bliver stillbilleder, som ikke vækker de store følelser eller kontraster i fortællingen, men blot er med for at være der.
Samlet set er overvægten på de positive, smukke og musiske dele af sproget og situationerne i den samlede fortælling. Dog mangler der stadig en mere klar fortællingslinje; eventuelt en større sammenhæng eller konsensus mellem de forskellige enkeltdele.
INFO
Kan købes for 100,- her.
Forlag: Escho
Sidetal: 80
Udgivelse: 2016