Hvad har drømmetydning og matematik med hinanden at gøre? Hvordan passer det ind med historien om et geni i den kinesiske efterretningstjeneste? For slet ikke at tale om monsterhoveder, djævleyngle og te på pæreblomster. Man kan få syn for sagen, hvis man giver sig i kast med Mai Jias underholdende roman Afkodet.
Drømmetydende matematisk geni
Mai Jias roman ”Afkodet” er en spændende fortælling om det drømmetydende matematiske geni Rong Jinzhens vej ind i den hemmelige efterretningsenhed 701, hvor han langsomt spindes ind den gådefulde kodebrydnings verden.
Inden romanen når så langt, læser man utrolige forhistorie om Rong Jinzhens families storhed og fald. En forhistorie, som tager os med gennem opbygningen af en blomstrende saltforretning, bizarre børnefødsler og drømmetydere. Forhistorien giver på sine bedste steder mindelser om Salman Rushdies fortællinger.
Hans liv begynder knapt så eventyrligt. Hans fader, i familiesagaen kaldet Monsterhovedet (fordi hans hoved var meget større end bredden af hans skuldre) var: ”ondskaben selv og begik uhyrlige forbrydelser”. Monsterhovedet havde talrige kvindelige bekendtskaber. Og et af disse møder op hos familien med erklæringen om, at hun er gravid. Da barnet bliver født er der ikke nogen tvivl om ægtheden, fordi barnet har arvet sin faders fysiske træk. Barnet er Rong Jinzhen og han placeres i første omgang hos et gammelt tjenestepar, der frygter ham, da han bliver kaldt Djævleyngel. Hans liv tager dog en drejning, da en bekendt af familien, Hr. Udlænding, dukker op og tager drengen under sine vinger.
Dokumentarisk form
Selvom romanen har et setup som en spionroman, står det dog hurtigt klart, at Mai Jia blot har lånt strukturen fra denne genre til at fortælle den tragiske historie om en genial matematiker.
Derudover er romanen bygget op, så den fremstår dokumentarisk. Fortælleren har lavet research til sin bog. En research, der bliver lagt frem for os læsere. Dette greb betyder, at den fremadskridende fortælling iblandes stumper fra interviews forfatteren har lavet med personer, der på den ene eller anden måde var involveret i Rong Jinzhens liv og skæbne. Når det lykkes bedst er det med til at give romanen en levende lethed og dynamik, der øger spændingen og læsevenligheden.
Den tragiske jagt efter mening
Romanens største styrke er i fortællingen af Rong Jinzhens involvering i efterretningstjenesten, hvor han skal bruge sit matematiske geni til at bryde koder. Med denne fortælling formår Mai Jia at give historien en eksistentiel tyngde, hvor den menneskelige jagt efter mening fremstår i tragediens skær. Som fx i et interview med den mystiske efterretningsdirektør Zheng:
”Kryptoanalyse er kunsten, hvor et geni prøver at finde ud af, hvad et andet geni tænker. Det er som en nærkamp på liv og død… Hvad de skal foretage sig synes måske ikke af noget særligt. De skal blot forsøge at aflæse hemmeligheder ud fra nogle simple tal. Det lyder da ret morsomt, ikke? Som et spil af en slags. Dog har mange højt begavede personer fået deres liv ødelagt af dette særlige spil. Kodernes fascination ligger i spillet. Og det er samtidig kryptografiens tragedie! … Når den ene generation af genier efter den anden er tilintetgjort, har verden kun de forbandede koder tilbage. De har bragt så mange af verdens største talenter sammen – tilsyneladende ikke for at drage nytte af deres viden, men for lige så stille at suge livskraften ud af dem”.
Klichéer
Mai Jia undgår dog ikke at bruge et par klicher i sin fortælling. Den første er i geniopfattelsen. Den opfattelse, som præsenteres i romanen, har rod i romantikkens forståelse af geniet. Geniet er et menneske, som kommer til verden, for nu at blive i kodesproget, med en fejlkodning. Det kan være psykiske sygdomme eller manglende sociale færdigheder. Netop dette er tilfældet med Rong Jinzhen. Han fremstilles nærmest autistisk. Men netop denne skavank udgør så løftestangen for han genialitet.
Den anden kliché romanen udfolder, er det nære forhold mellem genialitet og galskab. Som her hvor en tidligere kodebryder interviewes om netop Rong Jinzhens genialitet:
”Jeg har altid ment, at det geniale og det gale er hinandens modsætningsfyldte enhed… [jeg] tænker ofte, at når vores civilisation rammer et nyt udviklingsmæssigt højdepunkt, vil galningen måske blive betragtet som et geni…”
Nuvel! Afkodet er en spændende og underholdende roman, der på sine bedste steder har noget at byde på. Den har og skal nok finde sit publikum.
