Park Yung Rang aka Joan Rang Christensen har skrevet sin poetiske debut i form af Omkring Floden Han, udgivet af Rebel With a Cause. Værket fungerer som et biografisk testamente over Rangs identitetsmæssige ståsted, Koreakrigen og den transnationale adoptions tilsyneladende tilfældighed.
”At jeg blev dansker er tilsyneladende et tilfælde”
Således skriver Rang, efter hun har besøgt adoptionskontoret i Seoul, hvorfra hun blev adopteret af sine danske forældre. I hendes ringbind ser hun andre børn – tyskere og amerikanere. Det kunne hun også have været. Det er denne tilfældighed, der præger store dele af digtsamlingen, som udfolder forvirringen og trangen efter at høre til – at høre hjemme. I digtsamlingen udfoldes en higen efter at vende tilbage til Sydkorea. Denne higen bliver pyntet af et højspændt kritisk blik på adoptionsbranchen, Koreakrigen og den vestlige kapitalismes grådige krop. Der er dermed meget mere end blot fysisk afstand på spil mellem Danmark og Sydkorea. Rang viser, hvordan at adoptere er at antage og udvælge en kultur og et barn. Der er en løs forbindelse i tråden mellem Sydkorea og Danmark. For hende er adoption ikke en sorgløs oplevelse uden konflikter, som hun skriver i digtet: ”Når jeg taler om adoption, taler jeg om krig”:
At rumme sit traume, en krig.
At føle sig forbundet med de hvide, en krig.
At se sin historie uden at se det politiske spor,
at se historien uden at se det personlige spor,
at tale om sig selv på en anden måde, på en ny måde,
så ingen tager anstød, og ingen føler sig anklaget.
Med disse ord bliver adoptionens mange lag skitseret. Transnational adoption bliver et tab af kultur, sprog og politik, som hun oplever, at hun selv må opsøge bid for bid. Hun undersøger, hvordan man situerer og definerer sig selv i et, for det meste, hvidt rum i Danmark. Digtene bevæger sig inden for Rangs eget personlige narrativ med fokus på det transnationale adoptionssystem, men hun får også ganske elegant flettet historie-politiske forhold mellem Syd- og Nordkorea ind i sin fortælling. Det er vel også ganske tilfældigt, hvem der blev Sydkoreanere, og hvem der blev Nordkoreanere. Med alle disse lag bliver værket på en tour de force af politisk eller aktivistisk lyrik interpoleret i et personligt narrativ, der med digtene påkræver sig opmærksomhed.
Rang, Supermand og floden Han
En af tilgangene til at redefinere den adopterede, som jeg blev meget fascineret af, var at understrege popkulturens adoptivbørn – heriblandt Ødipus og Supermand. Supermand kan ikke få lov til både at være jakkesættet Clark Kent og den højtflyvende superhelt. Han skal veksle mellem disse identiteter i et samfund, der billiger enten-eller frem for både-og. Rang forbinder med snilde sin systemkritik af dette fiktive samfund med en systemkritik af kapitalismens omnipotens, også i sammenhæng med konflikten mellem Nord- og Sydkorea, hvor kommunismen har tabt, mens kapitalismen har vundet. Det er med disse paralleller og forbindelser, at magtesløshed både i adoption og i grænsepolitik bliver understreget. Der er altid nogle større kræfter og mere vestlige interesser på færde, og deres handlinger har enorme konsekvenser for utallige liv. Ligesom problematikkerne krydser grænser, lader teksten sig heller ikke være fikseret på én form. Der veksles af og til fra poesi til prosa. Et eksempel på prosa er den ironiske fremstilling af tips og råd fra adoptionsbranchers officielle papirer såsom ”Det er dejligt at adoptere børn, og det er ofte en enkel og ukompliceret proces”. Jeg nyder miksturen af tema, form og stil, fordi hver gang digtet skifter retning, bliver jeg mødt af en erkendelsesmæssig lussing, der bryder med det tilvante og forventelige. Digtsamlingens præsentation af turbulente eskapader af uretmæssige power-moves fra en altid højere instans kræver på sin måde at blive præsenteret både som prosa og lyrik – ikke enten eller.
Det må gerne være politisk
Der bliver talt frit fra leveren – så at sige. For det er fra de allerinderste minder, følelser og frustrationer, at aktivismen kryber frem, indtil den taler direkte til den ofte ignorerede racisme i Danmark. Med reference til ovenstående frembringer Rang prosadigte, der understreger friktionen, når det private og det kollektive gnides sammen i det politiske:
Åh, siger de.
Nu bor hun her.
Nu er hun dansker.
Hun har sprængt sin nationalitet i luften.
Nu arbejder hun på at terrorisere nationens forståelse
af begrebet adoption.
Jeg værdsætter Rangs ”terrorisering” af det velkendte, og at digtene er skrevet med et meget bramfrit formål om at gøre netop det. Gennem min læsning følte jeg gang på gang, at nogen knipsede mig højt foran mit ansigt for at minde mig om, at verden ikke er skråsikker, og at litteraturen må minde én om dette. Digte viser alle de paradokser, vi lever med hver dag. Når digtene så endda bliver politiske, kan vi blive bedre til at genkende og måske nedbryde paradokserne: adoptionens paradoks, Syd- og Nordkoreas paradoks, nationalitetens paradoks – og paradokset at skulle være sig selv i en verden, der meget gerne vil bestemme, hvem du er. Jeg har selv flere nationaliteter bag mig, og derfor kan jeg især identificere mig med behovet for at definere og afgrænse sig selv. Jeg er ikke det ene eller det andet, men det kan være svært at overbevise andre mennesker om, at jeg kan være flere ting samtidigt. Med disse digte kan vi måske befri os selv fra forudsatte nationalitetsfølelser et kort øjeblik.
Grænsekrydsende udgivelser
Digtene peger ind i digtekunstens ikke-fiktive diskurs. Det bliver et udtryk, der pendulerer mellem Rangs personlige anliggende til de kulturelle aspekter af Danmark, Sydkorea og Nordkorea. Jeg har ikke lyst til at sammenligne værket, for det må, ligesom Park Yung Rang aka Joan Rang Christensen, kræve sin helt egen plads i det litterære rum. Det får lov til at stå tilbage som et individuelt vidnesbyrd og ikke et værk, der ikke skal repræsentere nogen eller noget ud over værket selv. Jeg synes, at Rebel With a Cause endnu en gang formår at fremvise et interessant og ikke mindst relevant værk, som lader det politiske spilde over i det kunstneriske i en udfordrende hjemmebryg. Rang skriver med en stemme, der ikke blot forklarer hendes potente og personlige erindringer, men også gør det i en grad, der er fuldstændig betagende og udfordrende.
Info
Park Yung Rang aka Joan Rang Christensen: Omkring floden Han
Forlaget Rebel With A Cause
148 sider
2020
Køb bogen på forlagets hjemmeside her
